Kort tillægsform: Er bordene malet eller malede?

Image showing kort tillægsfor,: Er bordene malet eller malede


Kort tillægsform: Skal det skrives med -t eller -ede/-te? Langt de fleste, også trænede sprogbrugere, er i tvivl.

Kort tillægsform

Det drejer sig om verbernes korte tillægsform (også kaldet datids tillægsform eller præteritum participium), f.eks. lejet, kørt, slidt.

Når disse former lægger sig til et substantiv, fungerer de og bøjes ligesom et adjektiv, f.eks. det lejede kostume, de kørte kilometer og et par slidte sko.

Denne brug af den korte tillægsform volder os dog ingen problemer. Det bliver først vanskeligt, når den kommer efter være (er, var) og blive, og når den lægger sig til et ord i flertal, f.eks. bordene var malet/malede.

Proces eller tilstand

Man kan komme rigtigt lang med denne tommelfingerregel:

Hvis tillægsformen betegner en proces, skal den ikke bøjes.

I eksemplet med bordene betyder det, at hvis der er fokus på det, at bordene har været igennem den proces, at de er blevet malet, så skal du skrive: Bordene er malet.

Hvis tillægsformen betegner en egenskab eller en tilstand, bøjes den ligesom et almindeligt adjektiv.

I eksemplet med bordene betyder det, at hvis der er fokus på det, at bordene er i den tilstand eller har den egenskab, at de er malede (og ikke fx står rå eller er lakerede), så skal du skrive: Bordene er malede.

HVOR GOD ER DU TIL AT STAVE? Tag stavequizzen her.

Er sømmene brugt eller brugte?

I Rigtigt dansk (1988) kommer sprogforsker og professor i dansk Erik Hansen med endnu flere illustrative eksempler:

Sømmene er brugt betyder, at alle sømmene er brugt op, mens sømmene er brugte betyder, at sømmene har den egenskab, at de har været anvendt før.

Hans bukser er lappet betyder, at nu er bukserne færdige med at blive lappet, mens hans bukser var lappede beskriver buksernes tilstand som lappede i modsætning til det at være f.eks. uden lapper.

I faste forbindelser fraviges reglen

Men i mere faste forbindelser er det meget almindeligt at holde fast i den ubøjede form, fx irriteret/frustreret over, beregnet til, indstillet på, og da det indimellem bliver til en skønssag (hvornår kan en forbindelse betragtes som fast nok?), bliver det yderst vanskeligt at ramme rigtigt hver gang.

Se flere eksempler på sproget.dk.

Tendensen går mod malet, brugt og lappet

Erik Hansen fortæller desuden i Rigtigt dansk, at man tidligere altid bøjede de korte tillægsformer som adjektiver, uanset om de betegnede en proces eller en tilstand, men at de ubøjede former begyndte at dukke op for godt 400 år siden, formentlig for at kunne angive nuancer i betydningen.

I dag ser det ud til, at den ubøjede form bliver mere og mere almindelig, uanset om ordet beskriver en proces eller en tilstand. Det er derfor muligt, at det med tiden bliver tilladt at skrive bordene er malet, sømmene er brugt og bukserne er lappet i alle tilfælde, men indtil videre må man stadig forvente at få røde streger i danskstilen, hvis man helt undlader at skelne.

Aa eller Å: Aarhus eller Århus?

I 2011 skiftede Århus navn til Aarhus. Nogle af de gamle skilte ved ind- og udfaldsvejene – som dette – er blevet solgt som kuriositeter på auktion.

Aa er populært i bynavne

Aa blev erstattet af bolle-å i dansk retskrivning ved retskrivningsreformen i 1948. (Læs mere på Dansk Sprognævns hjemmeside).

Der var dog en række kommuner, som ønskede at bevare den gamle stavemåde i by- og kommunenavne, og i 1984 gav et cirkulære lokale myndigheder mulighed for at afvige fra den almindelige retskrivning i stednavne.

Aarhus, Aabenraa og Taastrup

I dag staves byerne Faaborg, Grenaa, Høje Taastrup, Haarby (på Fyn), Nørre Aaby, Aabenraa, Aalborg, Aarhus og Asaa officielt med dobbelt-a. Det samme gør bl.a. Faaborg-Midtfyn, Aarhus og Høje-Taastrup Kommuner.

Å er altid korrekt – men ikke altid god skik

Da retskrivningsreglerne stadig foreskriver å, er det ikke en fejl at skrive fx Fåborg, Åbenrå eller Grenå.

Men hvis man vil udvise respekt for lokale ønsker, er det god skik at tjekke kommunens hjemmeside og følge deres foretrukne stavemåde.

QUIZ
Hvor god er du til at stave? Tag quizzen her.

DEN STORE QUIZ OM DE SVÆRE UDSAGNSORD

Behøver eller behøves?

Behøve bruges forskelligt:


Du behøver ikke komme.
Det behøver ikke være kedeligt.
eller
Du behøves ikke komme.
Det behøves ikke være kedeligt.

De fleste skuler nok misbilligende til formen med -s, men den er meget udbredt og står i Den Danske Ordbog under behøve – dog med det forbehold, at “denne konstruktion regnes af mange for ukorrekt”.

Behøves er passiv

Problemet med sætningerne med behøves ovenfor er, at udsagnsordet, verbet, står i passiv i en sætning, der normalt kræver aktiv form. Se forskellen:

Du behøver = “Du har brug for” (aktiv form)

Du behøves = “Der er brug for dig” (passiv form)

Med udgangspunkt i det skal de indledende sætningseksempler være Du behøver ikke komme og Det behøver ikke være kedeligt.

Dagligdags sprog

I uformelt sprog hører man dog ofte formen med -s. Men hvorfor bruger mange af os den, når det er den aktive, der er den rigtige?

Nok fordi ordet i aktiv og passiv form ligger tæt på hinanden betydningsmæssigt, og at de ligner hinanden så meget, at det er let at komme til at bytte rundt på dem.

Og man kan også nærmest sige, at der er tradition for den uautoriserede s-form:

Behøves i litteraturen

Hvis man slår op i den gamle (helt enestående historiske kilde til det danske sprog, som ligger elektronisk og helt gratis her) Ordbog over det danske Sprog, kan man læse, at Aage Hansen i 1967 skrev i Moderne Dansk: “Barnesprog og dialektfarvet sprog har flere tilfælde af s-form med aktiv funktion”, og han giver eksemplet: “Den steg behøves ikke komme i isskabet”.

Og at det var udbredt endnu tidligere, vidner et citat af Hans Poulsen fra 1936 om: “Det behøvs han sgu’tt at være ked af”.

LÆS OGSÅ: Hvor god er du til at stave? Tjek dig selv i quizzen her (NB! den er svær).

Det er en fejl

Uanset hvad skal man nok være en noget alternativ dansklærer eller korrekturlæser for at lade en passivform som Du behøves ikke komme eller Det behøves ikke være kedeligt passere.

Den litterære historie til trods er der rigtigt gode argumenter for at betragte det som en fejl.

Stavequiz: Hvor god er du til at stave?

Image showing Stavequiz

STAVEQUIZ

LÆS OGSÅ: Ved du, hvad slå op i banen betyder? Find svaret – og en masse andre forklaringer på fodboldudtryk – her.

Spaniol/spanioler eller spanier?

Image showing spaniol/spanioler eller spanier

Var det Napoleons spanske lejesoldater, som ved et uheld brændte Koldinghus ned, der førte til, at spaniol/spanioler har fået negativ klang på dansk? Billedet er fra illustration til filmen Spaniolerne i Danmark. En fortælling, 2014, der er produceret til spanskundervisning. Copyright Tengberg Media.

 

Det lyder eksotisk og ligger tæt på spansk español og fransk espagnol. Så er der overhovedet noget galt med spaniol eller spanioler? Jo, det opfattes af mange som en nedsættende betegnelse.

I stedet bør man bruge ordet spanier, som har samme betydning. Men hvorfor?

Fra neutralt til negativt ladet ord

Ord og udtryk får ofte mislyd af noget negativt, når de gentagne gange anvendes i sammenhænge, der håner eller spotter det, som ordet refererer til.

Vi kender det fra fx fremmedarbejder, neger og mongol, der alle begyndte deres liv i sproget som overvejende neutrale betegnelser, og som alle med tiden fik så negativ en klang, at mange mente, de ikke længere kunne bruge ordene uden at medvirke til at nedgøre de pågældende befolkningsgrupper.

Betegnelserne lød provokerende i sig selv.

Politisk korrekte eufemismer

I stedet opfandt man nye ord, omskrivninger, eufemismer, som ikke var negativt belastede, bl.a. indvandrer, nydansker, sort, afro-, person med Downs syndrom osv.

Omskrivningerne blev vildt debatteret, især i 1990’erne, og mange mente, at det var omsonst og et udtryk for overdreven politisk korrekthed.

Aben flytter med

Det kan dog virke. Person med Downs (syndrom) har ikke samme negative klang som mongol.

Men ofte flytter “konnotationerne” med over i det nye ord, dvs. de associationer og den værdiladning, som ordet har ud over sin grundbetydning, og så er man lige vidt. Det kan indimellem få meget spøjse sproglige konsekvenser:

Tosproget

Tag et ord som tosproget. Det ligger ikke lige for, at det skulle blive negativt ladet i et samfund som vores, hvor sproglig kunnen er en ubestridt fordel.

Men i bestræbelserne på at skabe en mere positiv tone i debatten om indvandrerbørnenes sproglige udfordringer i skolerne og forsøge at få fokus på børnenes dobbeltsprogethed som en styrke snarere end en byrde for det danske samfund har man i stedet skabt et sprogligt misfoster.

I dag refererer tosproget ikke længere kun til en person, der taler to sprog, men leder i stedet ofte tankerne hen på svært integrerbare indvandrerbørn i de danske folkeskoler.

Hvordan blev spaniol/spanioler racistisk?

Men hvad så med spaniol/spanioler? Mange sprogbrugeres fornemmelse er, at ordene er negativt ladede, og redaktionen bag Den Danske Ordbog er af nogenlunde samme mening.

Her står der, at spaniol er et ældre udtryk og at det betragtes som lavsocialt at bruge det i betydningen “spanier”.

Men hvorfor? Er ordene blevet belastet i bestemte sammenhænge, siden mange i dag opfatter dem som negativt ladede?

Det er der faktisk ikke noget, der tyder på. I det gamle opslagsværk Ordbog over det Danske Sprog (bind 21, 1943) kan man læse, at spaniol dengang blev betragtet som dialekt, og at det dels blev brugt om spanske jøder, der i slutningen af middelalderen blev fordrevet til bl.a. Tyrkiet og Ungarn, dels om de spanske tropper, der opholdt sig i Danmark i 1808.

Godt nok brændte de spanske tropper Koldinghus ned ved et uheld, men det har næppe været udslagsgivende for, at vi i dag pludselig skulle betragte det som en hånende betegnelse for det spanske folk.

LÆS OGSÅ  Spot fejlene: “En kilomet”, “bedstemor boller”,
“Hussein’s Frisørsalon”

Hvad synes du?

Fakta er,  at spaniol/spanioler i løbet af de de sidste 30-40 år er kommet i kategorien nedsættende betegnelser, og at vi ikke helt ved hvorfor.

Hvad siger din sproglige fornemmelse? Siger du selv spaniol/spanioler?  Eller har du en forklaring på, hvad der har forårsaget skiftet fra neutralt til negativt ladet ord?

Taltegn eller bogstaver?

Mindre end eller lig med ti

Hovedreglen er, at hvis tallet er mindre end eller lig med ti, så skal du skrive med bogstaver, fx Jeg holder ferie de næste otte dage.

Større end ti

Hvis tallet er større end ti, skrives med tal, fx Jeg holder ferie i 14 dage.

Konsekvens

Det kan dog se lidt underligt ud, hvis man i samme tekst skriver nogle tal med bogstaver og andre med tal, og så fungerer det bedre at lade  hensynet til konsekvensen veje tungere end hovedreglen, fx Han er 14 år og 2 måneder gammel eller Han er fjorten år og to måneder gammel.

Det betragtes altså ikke som en fejl, hvis man ikke følger hovedreglen. Hovedreglen fortæller blot, hvad de fleste af os foretrækker.

Præcist og læservenligt

I nogle tilfælde kan det desuden virke mere præcist at bruge tal, fx er det nemmere hurtigt at afkode tegnene 7 % end syv %, og det samme gælder datoer og årstal med tal i modsætning til med bogstaver som i eksemplet øverst.

Men det ene er stadigvæk ikke mere rigtigt end det andet.

 

SE VIDEOEN: Stort eller lille efter kolon?

Nogle eller nogen?

Image showing nogle eller nogen

Det er helt almindeligt at udtale både nogen og nogle som “noen”, og det er af samme grund helt almindeligt, at selv gode sprogbrugere har problemer med at stave ordene korrekt. Lær at skelne mellem dem her:

Nogle betyder: nogle stykker, altså mere end én.
Nogen betyder: nogen overhovedet, altså mere end nul.

Nogle svarer nogenlunde til engelsk some.
Nogen svarer nogenlunde til engelsk any.

Nogle over for nogen

Har du nogle bolsjer? (betydning: har du mindst to bolsjer/et par stykker?)
Har du nogen bolsjer? (betydning: har du nogen bolsjer overhovedet?)

Nogen

Hvis du synes, det er forvirrende, så kan det måske hjælpe dig at vide, at nogen især bruges:

1) i sætninger med nægtelser som ikke og aldrig:
Jeg har ikke nogen gode forslag.

2) i spørgsmål:
Har du nogen gode forslag?

3) i sætninger med hvis:
Hvis du har nogen gode forslag, så sig til.

Som du kan se i eksemplerne med bolsjerne ovenfor, kan nogle godt optræde i spørgsmål og også i de to andre typer sætninger, men det er ikke så almindeligt. Så hvis du husker på, at nogen hører til “ikke, spørgsmål og hvis”, vil du skrive korrekt i langt de fleste tilfælde.

Nogle eller nogen – betydningen er afgørende

Hvis du synes, det er fjollet at bruge en huskeregel, der kun holder vand i de fleste tilfælde, er du nødt til at finde den korrekte stavemåde ved at skelne mellem betydningerne:

Nogle: “et par stykker”
Nogen: “nogen overhovedet”.

LÆS MERE: Kolon eller semikolon?

“En kilomet”, “bedstemor boller”, “Hussein’s Frisørsalon”

Image showing

Læs min seneste klumme i magasinet Danes 02/2018:

 

Mine børn kalder mig “word nazi”

 

I princippet mener jeg, at bare fordi jeg interesserer mig for sproget, behøver alle andre jo ikke gøre det. Man kan vel leve et ganske udmærket liv uden at kunne de latinske (eller danske) betegnelser for grundled og udsagnsled eller vide, præcis hvor kommaet skal sættes. Jeg klarer mig også fint uden altid at kunne huske, hvor på brøkstregen tallene skal stå, hvis jeg vil regne procenten ud.

En kilomet

Det forekommer mig derfor også helt urimeligt, når jeg igen og igen skal udfordres på mine fine principper. “Der er over en kilomet derhen,” hørte jeg for nogle år siden en yngre sprogbruger sige. Siden har jeg hørt “kilomet” hundredvis af gange i talesprog, og da min ellers udmærkede yngste papdatter på 23 også pludselig bragte dette ikke-ord ind i vores fælles hjem, var det dråben: “Det hedder ikke kilomet. Det hedder kilometer. Du siger jo heller ikke en met, vel?”

Når børn og unge går igennem deres sproglige udvikling, skal de både lære reglerne og undtagelserne fra reglerne, og så opstår der fejl. Fejlen med kilomet skyldes sandsynligvis, at endelsen ligner den almindelige flertalsendelse -er som i fx atlet – atleter, komet – kometer. Nogle gange tager de unge fejlene med sig ind i voksenalderen. Min mor, som var vokset op på den fede vestsjællandske muld og med alle de herligheder, den kunne frembringe, insisterede hele sit liv på at sige en rabarb – to rabarber.

Hvis fejlen bliver udbredt nok, kan det føre til, at sproget ændrer sig. Det er ikke sket med rabarb, men det er tilfældet med datidsformen gravede af grave. Tidligere hed det grov. Jeg tør godt lægge hovedet på blokken og sige, at en af de fejl, der kandiderer til på et tidspunkt at blive optaget i Retskrivningsordbogen, er bedte som datidsform af bede. I dag er bad den eneste autoriserede datidsform, men bedte er allerede ved at indtage skriftsproget. En hurtig søgning på Google på “han bedte” giver over 1.000 hits.

Men papdatteren, hun siger aldrig kilomet mere. Og selv om hun og hendes søster kalder mig “word nazi”, når de af uransagelige årsager bliver trætte af mine ellers så velmente sprogråd, er jeg sikker på, at de inderst inde værdsætter min aktive indsats for at støtte dem i deres sproglige udvikling.

LÆS MERE: Den vokser på mig og andre engelske undersættelser

Speciallægepraksisplanlægnings-stabiliseringsperiode

Fortrædelighederne som sproglig don Quixote slutter naturligvis ikke der. Uden for familiens fire vægge lurer der en uendelighed af anarkistisk sproglig skabertrang. Jeg taler om det omsiggribende og indimellem voldsomt meningsforstyrrende mellemrum i sammensatte ord.

En søgning på Google viser et utal af ufrivilligt komiske fejl forårsaget af det lillebitte mellemrum, bl.a. supermarkedets “knald tilbud”, en hjemmeside, hvor man kan tage imod undervisning hjemmefra, der stik imod hensigten proklamerer: “fjern undervisning”, en tøjbutik, der fortæller kunderne, at “ben varmer” og meget meget mere. (Alle disse eksempler skal skrives i ét ord). Uanset hvor man vender sig hen, er de forkert stavede sammensatte ord i det offentlige rum lige så umulige at komme uden om som Donald Trump til en miss Universe-konkurrence.

Det gør det ikke nemmere, at Vestens mest toneangivende sprog, engelsk, ofte har mellemrum mellem sammensætninger, fx wedding ring, glove compartment og nursing degree. Der findes en lang række mere faste sammensætninger, der skrives uden mellemrum, fx blackboard, takeoff og moonlit, ligesom nogle typer sammensatte ord skrives med bindestreg, fx yellow-red og single-minded, men nyere sammensætninger og sammensætninger med lange ord vil typisk skrives med mellemrum.

Sådan er det ikke i dansk: Som udgangspunkt skal sammensætninger skrives i ét ord, fx husedderkop, gåafstand, standupkomiker, superlækker og powernappe. Og vi er heller ikke bange for meget lange ord: I 1993 blev det angiveligt længste danske ord brugt i en officiel sammenhæng, speciallægepraksisplanlægningsstabiliseringsperiode, med hele 51 bogstaver optaget i Guinness Rekordbog. Det lange ord følger alle forskrifter for korrekt sammensatte ord i dansk, men der var ikke nogen, der ville have blinket, heller ikke Dansk Sprognævn, hvis skribenten havde valgt at omskrive eller sætte en velvalgt bindestreg ind et sted for at lette læsningen.

Men hvordan ved man så, hvornår et ord er en sammensætning og skal samskrives? I langt de fleste tilfælde skal forbindelsen skrives sammen, hvis man udtaler den med hovedtryk på første stavelse, og med mellemrum, hvis trykket falder ligeligt på begge led, fx LETmetal (men LET_meTAL), BILligbog (men BILlig_BOG), HÅRDTpumpet (men HÅRDT_PUMpet). Jeg skal dog være den første til at indrømme, at det ikke er helt let, at reglen ikke altid passer, og at indimellem er man bare nødt til at konsultere en retskrivningsordbog. Men de mest tossede som bagerens skilt med “bedstemor boller” burde det ikke være så svært at få ryddet ud i.

“Hussein’s Frisørsalon”

Man skulle tro, det var nemmere at huske at undlade apostroffen i genitiv (ejefald), for her er der ikke så meget at diskutere. Engelsk tegnsætning har med stor sandsynlighed en del af skylden.

Ja, der sættes apostrof før genitiv i engelsk, fx Christina’s car, Peter’s hat og the car’s wheels. Men det gør der ikke i dansk. I dansk sættes -s‘et direkte på ordet/navnet, fx Christinas bil, Peters hat og bilens hjul. Når man så kan støde på en variation af virksomhedsnavne som Lillemor’s Pølser, Hussein’s Frisørsalon og Luffe’s Kloakservice, er det tydeligt, at indehaverne har mere fokus på at bruge apostroffen til at markere, hvor deres navn slutter, end at henholde sig til korrekt dansk tegnsætning. På den ene side må jeg modstræbende indrømme, at der jo ikke er nogen tvivl om, hvad der står, og hvad det betyder. På den anden side ser det bare så fjollet ud!

For at gøre det hele lidt mere kompliceret, er der faktisk tilfælde, hvor det er korrekt med apostrof ved genitiv i dansk. Det gælder dog kun ord eller navne, der slutter med en s-lyd, og der skal ALDRIG et ekstra -s på efter apostroffen, fx den nye hængelås’ nøgle, Marx’ ideologi og Schweiz’ regering.

Ak ja, livet som sprogrenser er ikke let. Dels er der de anarkistiske sprogbrugere, der – på urimelig vis – har mere fokus på det, de vil have ordene til at formidle, end selve ordene, dels er korrekt sprogbrug ikke altid helt ligetil.

Indtil videre er det dog lykkedes mig at holde den bidske indre sproghund i så kort snor, at jeg endnu ikke har præsteret at gå ind i en butik udelukkende for at påpege en fejl i et navn eller anden skiltning. Spørger du mine papdøtre, vil de nok mene, at det kun er et spørgsmål om tid.

LÆS MERE: Læs denne og flere artikler i magasinet Danes.

VM i fodbold – kend fodboldudtrykkene

Image showing VM i fodbold kend fodboldudtrykkene

Bolde fra VM-finalen i 1930 i Uruguay, det første VM i fodbold. Indtil omkring 1950 var boldene lavet af håndsyet læder og langt tungere end boldene i dag. Den officielle bold for VM 2018 er lavet af plastic og indeholder en chip, som kan bruges til elektronisk tjek af, om bolden har passeret målstregen.

 

Så er VM i fodbold godt i gang. Jeg elsker intensiteten og spændingen ved landskampe, og jeg synes, det er fedt at tænke på, at hele verden ser med og hepper på deres hold.

Tyskland vinder

Det gør ikke så meget, at Tyskland altid vinder, for jeg kan egentlig også ret godt lide de tyskere. Ikke mindst den altid ulasteligt klædte landstræner, Joachim Löw, som gang på gang lader sig fange på kamera, mens han har pegefingeren skruet langt op i et af sine næsebor.

Når Löw piller næse på verdensomspændende tv, er slutrunden for alvor i gang.

Sportskommentatorernes geniale spørgsmål

Men jeg glæder mig også til at høre på sportskommentatorernes begejstring.

De er på en eller anden måde så kære, når de i bar ophidselse ikke kan finde på andet et spørge om end “Hvordan ser du kampen?”, “Hvordan føles det?” eller “Kan du sætte nogle ord på anden halvleg?

Fodboldslang og -klicheer på tabloid form

Jeg glæder mig også til at gætte på BT og Ekstra Bladets forsiderubrikker dagen efter en særlig vigtig kamp, hvor landsholdene omtales i klicheagtige vendinger med ord som bjørnen, græske guder, les bleus osv.

Kend udtrykkene

I det hele taget ser jeg frem til at høre og genhøre alle de indforståede og mere eller mindre vellykkede sproglige greb, fodboldverdenen definerer sig selv med. (Det er som med bornholmsk – jeg bliver altid i godt humør af at høre den dialekt).

Så i fællesskabets og det gode humørs navn kommer der her en oversættelse af en række af de ord og vendinger, du næppe kan undgå at stifte bekendtskab med fra midt i juni til midt i juli.

Så er du også med, når den ultimative sommersportsfest, VM i fodbold, får folk, du ellers betragter som relativt fornuftige, til at gå rundt i et eller andet euforisk vanvid over et spil, der i sig selv må beskrives som banalt.

Fodboldudtryk

Badebillet: rødt kort.

Banan(spark): et skruet spark, der får bolden til at bevæge sig i en bue som en banan.

Bolden er rund: en kommentar, der kan bruges i alle situationer, og som egentlig betyder, at fodbold er uforudsigeligt.

Brodere: om små driblinger og afleveringer, hvor holdet ikke rigtigt kommer ud af stedet.

Buret: målet.

Det bliver for småt: Bolden spilles rundt i for lille et område.

Direktør: en oplagt scoringsmulighed.

Dødboldsituation: om det, at bolden ligger stille efter en dommerkendelse, især ved frispark eller hjørnespark.

Filme: når en spiller overdriver voldsomheden af den tackling, hun/han har været udsat for.

Fissefod: elegant dribler.

Fodboldben: om en let til svært hjulbenet spiller.

Garne: score.

Grave sig ned: om et hold, hvor de fleste spillere forsvarer tæt på eget mål.

Grim skade: fast vending for en skade, der på den ene eller anden måde får konsekvenser for en spiller.

Ideen var der: om et forsøg, der gik helt galt.

Kattepote: blød tæmning af bold.

Klatten: bolden.

Klippe: udsætte nogen for en grov tackling.

Krydset/trekanten: et af de to øverste hjørner i målet.

Køre over: tildele et andet hold et stort nederlag.

Lægterne: tilskuerpladserne.

Mur: om en række spillere, der stiller sig på tæt linje for at bremse boldens vej mod mål ved frispark.

Nøgen: om at være uopdækket af modspiller.

Ostemad: gult kort.

Parkere bussen: spille defensivt, langt tilbage på banen.

Slå op i banen: opgive en aktion eller lade en anden komme til.

Skovtur: om det, at målmanden er kommet langt ud af sit mål.

Smørbold: præcis pasning, ofte maskeret.

Stemple: ramme en modspiller med knopperne under fodboldstøvlerne.

Sæk: om det, at et hold får et stort nederlag.

Trekanten/krydset: et af de to øverste hjørner i målet.

Tunnel: om det, at bolden spilles mellem benene på en modstander.

Ud af kommunen: når bolden sparkes langt væk.

Vinke: det, linjedommeren gør med sit flag ved bestemte hændelser på banen

Send mig et udtryk

Sidder du med et sjovt fodboldudtryk, du gerne vil dele, så skriv til mig. Så fører jeg det på listen.

LÆS MERE: Vær også på forkant med cykeludtrykkene i
Sprogguide til touren.

Stop jer selv, Danske Spil!

Og Danske Spil. Hvis I på et tidspunkt får den ide, at verden og tiden er løbet fra forestillingen om, at halvdelen af befolkningen ingenting ved om sport og fodbold (“Der er så meget, kvinder ikke forstår”), så skal I ikke høre et ondt ord herfra. Og nej, offside-reglen ER ikke rocket science.