Det ligner, at …

Det ligner, at han er blevet klippet

Den yngre generation har det helt fint med at sige f.eks.: Det ligner, at han er blevet klippet. Blandt den lidt ældre del af befolkningen lyder det som en fejl. De foretrækker oftest formen Det ser ud, som om han er blevet klippet.

Men er der noget galt med ligne-sætningen?

At-sætning efter ligne

Ja og nej. indtil for omkring 20 år siden blev verbet ligne udelukkende brugt i konstruktioner med et substantiv eller et pronomen som objekt, f.eks. Det ligner et hus, Hun ligner os og Det ligner ikke noget.

Det nye er, at ligne nu kan tage en sætning som objekt (at han er blevet klippet) og dermed bruges i konstruktioner, hvor vi normalt ser se ud som om og se ud til at.

Sproget forandrer sig

Det kan være frustrerende og give anledning til forvirring, når det sprog, man kender, pludselig hijackes af nogen og bruges på en ny måde, der lyder som en fejl. Især når det synes at sprede sig, og ens protester mest mødes med et træt blik.

Hvis man slår op i Den Danske Ordbog står der da også, at den anses af nogle for at være ukorrekt – men vi bliver vist færre og færre.

Please follow and like us:
error

6 tanker om “Det ligner, at …”

  1. Nej, fordi nogle ikke kan finde ud af det, skal det ikke være praksis. Sådan laver vi heller ikke færdselsloven.

    1. Hej Jens Ole
      Tak for dit svar. Jeg synes også, det lyder noget fjollet, men det er nok ikke noget, der er til at stoppe. Det, at ligne kan tage en at-sætning, er uden tvivl ved at blive meget udbredt i sproget. Jeg har prøvet at holde øje (øre) med, hvem der bruger det, og det er ikke kun de helt unge. Jeg tror, man efterhånden skal være 50-60 år, før man for alvor studser over det. Selv ret sikre sprogbrugere gør det. Men jeg indrømmer, at mine 55-årige ører stadig ikke helt har vænnet sig til det.
      Hilsen Gitte

  2. Hej.
    Jeg er en ung gut på 28 år, og mit personlige indtryk er altså ikke, at det kun er noget for den meget ældre generation.
    Jeg stødte selv først på udtalen omkring da jeg var 18-20 år gammel, og jeg syntes, at det lød helt, helt forkert. Men fra det tidspunkt virkede det til gengæld som om at det spredte sig utroligt hurtigt. Rigtig mange mennesker bruger det nu.
    Det er muligt, at det oftere er ældre, der hører det, men selv synes jeg, at det lyder helt forkert, og det må jo betyde at det ikke nødvendigvis altid er tilfældet.

    1. Hej Matthias
      Meget interessant observation! Jeg er vist også selv ved at nuancere min umiddelbare forestilling om, at det kun er de yngre sprogbrugere, der sætter en at-sætning efter “ligne”. Jeg har en meget sprogligt dygtig kollega på godt 60, som slet ikke synes, det lyder underligt. På den anden side er det en relativt ny konstruktion, og yngre sprogbrugere har generelt større tendens til at tage nye udtryk til sig. Men helt firkantet er det nok ikke. Tusind tak for din mail:-) Hilsen Gitte

  3. Ja, sproget udvikler sig hele tiden – som man siger. Jeg synes problemet opstår når en fejl (sprog- eller stave-) bliver gentaget ofte nok så vil Dansk Sprognævn automatisk ophøje fejlen til norm – ligesom samme nævn engang accepterede “majonæse” som korrekt – det gik vist trods alt mange danskere for nær. Dansk Sprognævn har som opgave at registrere det faktisk talte sprog, men nogen egentlig sprogpolitik har de ikke. Modsat Tyskland, Sverige, Frankrig og sikkert en del flere lande – hvor det, modsat her i DK, anses som meget flovt at bruge et forkert ord, eller forkert kasus eller bøjning. Ikke for at ophøje sproget til noget helligt – men sløser man man med det (som i uddannelsessystemet og den politiske verden) – så sløser man også med betydningerne og tankerne. Ord, betydning og virkelighed hænger sammen. Ord bøjer virkeligheden, se blot den aktuelle politiske debat. Når ord bruges efter forgodtbefindende mister de indhold – ligesom politikerne. Lad os få Dansk Sprognævn på banen til at holde fast i at ord betyder noget – og ikke bare kan skiftes ud fordi nogle ikke ved hvad tingene “rigtig” hedder (som det jo ikke hedder!) – og dermed mister betydning. Ikke for korrekthedens skyld – men for klarheden og tydeligheden – og nydelsen ved det gode sprog.

    1. Kære Jens. Tusind tak for din kommentar. Jeg har haft alt for lidt tid til bloggen de sidste mange måneder, så får først svaret dig nu. Jeg forstår til fulde din frustration. Det er utroligt irriterende, når man går op i at følge reglerne og så blive overhalet indenom af en sproglig ændring, man har svært ved at se som andet end sjusk. På den anden side er jeg nok ikke enig med dig i, at det ville være en god ide at give Dansk Sprognævn øgede kompetencer til fx at bestemme, hvad ordene skal betyde. For hvordan skulle det håndhæves i praksis? Ord har til alle tider ændret form og betydning, og reglerne er løbende blevet ændret. I oldnordisk hed det altid “fordi at”. Lemfældig betød tidligere “mild”, “lempelig”. I dag betyder det “sjusket” eller “sløset”, en halvleg i fodbold var tidligere hver af de to perioder, der blev spillet i, men nu betyder det også pausen mellem perioderne. Osv. Jeg har selv en kæphest med formen “det ligner, at …” Det lyder SÅ forkert i min ører. (Jeg siger “det ser ud, som om …”). Men det er en kamp mod vindmøller og en sikker kilde til frustration.
      Mange hilsner
      Gitte

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.