Jul – hvorfor hedder det det?

Image showing Jul – hvorfor hedder det det
Omfanget af julepynt hjemme hos os. Den til højre er kreeret af min udmærkede 23-årige papdatter, da hun var yngre. Den til venstre har jeg selv fundet frem.

Om du vil det eller ej: Det bliver jul uanset hvad. Hvert år. Her får du et oplæg til en alternativ samtale, der helt sikkert vil løfte stemningen til enhver julekomsammen: den sproghistoriske vinkel på årets ultimative familiefest.

Oldnordisk jól

Du kan starte med at slå fast, at man ikke rigtigt ved, hvad ordet jul kommer af, men at det fandtes i formen jól i oldnordisk, som blev talt ca. 800-1300.

Hvor langt ordet ellers går tilbage i de nordiske sprog er uvist, men i det gotiske sprog, som indbyggere i Central- og Sydeuropa talte, kan det spores tilbage til 300-tallet. Her hed det jiuleis og var en betegnelse for en af vintermånederne november eller december.

Det oldnordiske jól betød formodentlig “fester” (i flertal). Senere ændredes betydningen til at referere specifikt til midvinterfesten, som var en førkristen, religiøs fest, der  fandt sted omkring 12. januar (ordnet.dk); den kan også have været fejret i december.

Harald Hårfager “vil drikke jul ude”

Den formodentlig ældste nordiske kilde, der nævner ordet jul med reference til den forkristne højtid, er et skjaldekvad fra ca. 900 om Harald 1. Hårfager af Norge (som regerede ca. 872-930):

”Kongen vil drikke jul ude […] og udføre Frejs leg.” (danmarkshistorien.dk). Det med at drikke som offer til guderne, bl.a. Frej, var en vigtig del af den nordiske religion før kristendommens indførelse.

Måske ser tilhørerne lidt trætte ud. Det er dit cue til at skænke lidt i glasset og skåle for vikingernes drikkeritualer.

Jul blev en kristen fest

Når du ser dit snit til det, kan du fortsætte med at fortælle, at da de gamle nordiske guder blev skiftet ud med kristendommen, skiftede vinterens højtid også karakter og blev i stedet til en fejring af Jesu fødsel.

Betydningsændringen af ordet jul foregik – ligesom udskiftningen af en religion med en anden – over en længere periode.

Præcis hvornår jul blev brugt om den kristne højtid første gang, er usikkert, men Politikens Ord med Historie (1997) mener, at det er før år 1.000 (det var i 965, Harald Blåtand lod sig døbe og krævede, at danerne skulle lade sig kristne).

I sagaerne, som kom på tryk fra omkring år 1200 – dvs. i kristen tid – nævnes jul både med den gamle og den nyere betydning.

Læs også om, hvorfor man taler om ugler i mosen.

Munkene foretrak kristmesse

Men ikke alle var glade for den nye brug af ordet jul om den kristne fest. Munkene så hellere, at betegnelsen ikke blev blandet sammen med en hedensk skik, og foretrak kristmesse (det samme ord som engelsk christmas). Det lykkedes ikke rigtigt.

Jul på oldengelsk

Men det lykkedes i det engelske sprog, hvor den tidligere, oldengelske betegnelse for midvinterfesten var geol – et lån fra oldnordisk. Det gamle nordiske ord findes stadig i det engelske sprog i formen yule, især i sammensætningen yuletide “juletid”.

Og så er det måske også tid til at skifte til et andet, mere spændingsmættet emne, fx finanslovsforhandlingerne eller d’Angleterres juleudsmykning.

Bonustips: Alle emner kan genbruges år efter år.

Please follow and like us:
error