“Hans hår blæser mig væk”

Image showing blæser mig væk

 

Læs min artikel  om engelske undersættelser fra magasinet Danes Worldwide, marts 2018, her:

“Hans hår blæser mig væk”

Eller: hvordan helt uvidenskabelig research på direkte oversatte engelske udtryk i det danske sprog afslørede et bundløst dyb af meningsforstyrrende forbindelser, der stritter i alle retninger.

Som selvbestaltet sprogdetektiv er jeg indimellem undercover i teenagesubkulturerne. Helt unge mennesker har ikke samme værn om deres sprog som mere erfarne sprogbrugere. De er ofte sprogligt som Bambi på glatis og forsvarsløse over for alle de “cookies” af ord og udtryk, der sniger sig ind i deres verden sammen med de sange af Justin Bieber, de kan udenad, eller de youtubere, de følger. Og derfor er unge mennesker også dem, der ofte er sproglige “firstmovere”. De åbner gladeligt porten ind i sproget for alt, hvad de opfatter som nyt og smart. Især hvis det udfylder et betydningsmæssigt tomrum, men også hvis det bare lyder godt.

Blæser mig væk

The music blew me away, kan man sige på engelsk. Det betyder: “Jeg blev overvældet af musikken”. Hvis man skulle oversætte så direkte som muligt, kunne man sige: Musikken slog mig helt omkuld, men for en ung Justin Bieber-fan var der plads i sproget til en fornyelse. På kino.dk fandt jeg følgende kommentar: “Hans smil blænder mine øjne, hans hår blæser mig væk, hans stemme gør mig følsom …”

Den slags gør hår normalt ikke. Det er forvirrende.

Varme op til

Nogle gange behøver jeg slet ikke gøre noget for at opspore de engelske undersættelser i dansk: “Til sidst varmede den op til os,” sagde min udmærkede 23-årige papdatter, mens hun styrede Skodaen hjem fra en indkøbs-/hyggetur til Flensborg. Historien bag var et lidt overraskende besøg, vi nogle dage før havde haft i sommerhuset, af en bortløben hundehvalp, der pludselig stod i døren og gerne ville ind. Den var både sulten, tørstig og sky, men efter en stor skål vand og et par rundtenommer med leverpostej løb den glad og logrende rundt mellem os. Og det var det, papdatteren refererede til med sit – i mine ører – noget uautoriserede udtryk. (Historien endte godt. Baby, som det viste sig, at hunden hed, blev genforenet med sin menneskemor et par dage efter).

Som efterrationalisering må papdatterens udtryk komme af engelsk warm up to eller warm to, som betyder noget i retning af “blive mere og mere tryg ved”. Hun insisterer på, at det er helt almindeligt at bruge blandt hendes jævnaldrende.

Den vokser på mig

På det tidspunkt, hvor vi havde været på tur til Flensborg, var jeg allerede begyndt at indsamle eksempler på engelske undersættelser, eller “oversættelseslån”, som de hedder med et sprogfagligt udtryk.

Det hele startede med den vokser på mig, som jeg var begyndt at høre blandt yngre sprogbrugere. Jeg husker tydeligt, første gang jeg hørte udtrykket på engelsk. Det var Mandy, som jeg boede på kollegium med i London i starten af 1990’erne, som talte om en mand, hun havde mødt, og sagde: He is growing on me. Jeg var lige ved at lægge an til at grine smørret, da det gik op for mig, at det var et helt uskyldigt udtryk, der betyder: “Jeg synes bedre og bedre om ham”.

Det lyder underligt nok på engelsk. På dansk bliver det ufrivilligt morsomt på flere planer, for hvis ikke man kender det engelske udtryk, begynder associationerne at tårne sig op indeni, når man læser fx “Det er en underlig kombination, men den vokser på mig undervejs” (litteraturnu.dk). Man ser det for sig: Er det en gravid mave, en fodvorte eller det, der er værre? Nej, det er bare Google Translate.

Ved enden af dagen

Et andet udtryk, der også ser ud til at være kørt direkte igennem Google Translates algoritmekværn, er ved enden af dagen. Det kommer af engelsk at the end of the day, som er en fast vending, der kan oversættes til “når alt kommer til alt”, “i sidste ende”.

Det bruges rigtigt meget på engelsk, hvor det bl.a. er et fast element i den tomgangssnak, en hel del fodboldspillere og -trænere excellerer i, når de bliver bedt om at kommentere en netop overstået kamp, fx “It’s football at the end of the day” (mirror.co.uk). (Ja, og bolden er rund). Faktisk blev frasen at the end of the day i 2004 valgt af Daily Telegraph til at være den mest klicheagtige og irriterende vending i britisk fodbold.

Men det er engelsk, og da engelsk sprog og kultur har lige så meget positiv signalværdi, som “den svævende kasket” og “amagerkalotten” har blandt de bandekriminelle på Nørrebro, brager også dette udtryk filterløst ind i dansk, fx: “Desuden var fortælletempoet uhørt langsomt, og ved enden af dagen var seriens første afsnit bare jævn kedeligt” (dr.dk).

For en person som mig, der har brugt det meste af sit arbejdsliv på at formidle på et dansk, der er så korrekt som muligt, og finde den oversættelse, der yder forlægget størst retfærdighed, er det som at blive overhalet indenom. Men sådan er sproget. Det forandrer sig konstant, og brok fra midaldrende over de unges sprog … vi har vist hørt det før.

Du ender selv med at bruge dem!

På den anden side er disse eksempler kun toppen af isbjerget. Herudover har jeg fundet eksempler på rum for (“plads til”), give den op for (“klappe ad”), jeg har din ryg (jeg passer på dig”), gø op ad det forkerte træ, (“søge støtte eller løsning på et problem det forkerte sted”), få noget fra brystet (“sige noget højt, der har bekymret en”), kaste en skruenøgle i maskineriet (gøre noget, der skaber et problem eller får noget til at mislykkes”), bryde nyhederne (“fortælle en nyhed”), et tæt kald (“på et hængende hår”), kalde det en dag (“beslutte at stoppe med en aktivitet (for i dag)”), se øje til øje (“have en fælles forståelse for noget”) og tappe ind i (“blive del af”, “skabe forbindelse til”), og der er ikke noget, der tyder på, at det er en udvikling, der vil stoppe.

Og hvis du nu sidder og ryster på hovedet og tænker: “Ungdommen nu til dags”, så skal du nok vente med at lufte den tanke, for du er formodentlig ikke et hak bedre selv. Jeg er i hvert fald ikke. Bare i denne tekst har jeg brugt engelske ord som research, teenage, firstmover og youtuber. Forskellen er bare, at disse ord har lidt længere tid på bagen i sproget end de nævnte fraser, så de fleste af os har vænnet os til dem.

Hvem ved, måske vil vi i fremtiden høre sætninger som: Du er en fersken. Åhr, det var et stykke kage. Må jeg tage en øl? Slå dig selv ud. Du kan grine ad Google Translate-bøfferne i dag. I morgen bruger du dem selv.

LÆS MERE: Jeg har din ryg og andre engelske undersættelser

Please follow and like us:
error