“En kilomet”, “bedstemor boller”, “Hussein’s Frisørsalon”

Image showing

Læs min seneste klumme i magasinet Danes 02/2018:

 

Mine børn kalder mig “word nazi”

 

I princippet mener jeg, at bare fordi jeg interesserer mig for sproget, behøver alle andre jo ikke gøre det. Man kan vel leve et ganske udmærket liv uden at kunne de latinske (eller danske) betegnelser for grundled og udsagnsled eller vide, præcis hvor kommaet skal sættes. Jeg klarer mig også fint uden altid at kunne huske, hvor på brøkstregen tallene skal stå, hvis jeg vil regne procenten ud.

En kilomet

Det forekommer mig derfor også helt urimeligt, når jeg igen og igen skal udfordres på mine fine principper. “Der er over en kilomet derhen,” hørte jeg for nogle år siden en yngre sprogbruger sige. Siden har jeg hørt “kilomet” hundredvis af gange i talesprog, og da min ellers udmærkede yngste papdatter på 23 også pludselig bragte dette ikke-ord ind i vores fælles hjem, var det dråben: “Det hedder ikke kilomet. Det hedder kilometer. Du siger jo heller ikke en met, vel?”

Når børn og unge går igennem deres sproglige udvikling, skal de både lære reglerne og undtagelserne fra reglerne, og så opstår der fejl. Fejlen med kilomet skyldes sandsynligvis, at endelsen ligner den almindelige flertalsendelse -er som i fx atlet – atleter, komet – kometer. Nogle gange tager de unge fejlene med sig ind i voksenalderen. Min mor, som var vokset op på den fede vestsjællandske muld og med alle de herligheder, den kunne frembringe, insisterede hele sit liv på at sige en rabarb – to rabarber.

Hvis fejlen bliver udbredt nok, kan det føre til, at sproget ændrer sig. Det er ikke sket med rabarb, men det er tilfældet med datidsformen gravede af grave. Tidligere hed det grov. Jeg tør godt lægge hovedet på blokken og sige, at en af de fejl, der kandiderer til på et tidspunkt at blive optaget i Retskrivningsordbogen, er bedte som datidsform af bede. I dag er bad den eneste autoriserede datidsform, men bedte er allerede ved at indtage skriftsproget. En hurtig søgning på Google på “han bedte” giver over 1.000 hits.

Men papdatteren, hun siger aldrig kilomet mere. Og selv om hun og hendes søster kalder mig “word nazi”, når de af uransagelige årsager bliver trætte af mine ellers så velmente sprogråd, er jeg sikker på, at de inderst inde værdsætter min aktive indsats for at støtte dem i deres sproglige udvikling.

LÆS MERE: Den vokser på mig og andre engelske undersættelser

Speciallægepraksisplanlægnings-stabiliseringsperiode

Fortrædelighederne som sproglig don Quixote slutter naturligvis ikke der. Uden for familiens fire vægge lurer der en uendelighed af anarkistisk sproglig skabertrang. Jeg taler om det omsiggribende og indimellem voldsomt meningsforstyrrende mellemrum i sammensatte ord.

En søgning på Google viser et utal af ufrivilligt komiske fejl forårsaget af det lillebitte mellemrum, bl.a. supermarkedets “knald tilbud”, en hjemmeside, hvor man kan tage imod undervisning hjemmefra, der stik imod hensigten proklamerer: “fjern undervisning”, en tøjbutik, der fortæller kunderne, at “ben varmer” og meget meget mere. (Alle disse eksempler skal skrives i ét ord). Uanset hvor man vender sig hen, er de forkert stavede sammensatte ord i det offentlige rum lige så umulige at komme uden om som Donald Trump til en miss Universe-konkurrence.

Det gør det ikke nemmere, at Vestens mest toneangivende sprog, engelsk, ofte har mellemrum mellem sammensætninger, fx wedding ring, glove compartment og nursing degree. Der findes en lang række mere faste sammensætninger, der skrives uden mellemrum, fx blackboard, takeoff og moonlit, ligesom nogle typer sammensatte ord skrives med bindestreg, fx yellow-red og single-minded, men nyere sammensætninger og sammensætninger med lange ord vil typisk skrives med mellemrum.

Sådan er det ikke i dansk: Som udgangspunkt skal sammensætninger skrives i ét ord, fx husedderkop, gåafstand, standupkomiker, superlækker og powernappe. Og vi er heller ikke bange for meget lange ord: I 1993 blev det angiveligt længste danske ord brugt i en officiel sammenhæng, speciallægepraksisplanlægningsstabiliseringsperiode, med hele 51 bogstaver optaget i Guinness Rekordbog. Det lange ord følger alle forskrifter for korrekt sammensatte ord i dansk, men der var ikke nogen, der ville have blinket, heller ikke Dansk Sprognævn, hvis skribenten havde valgt at omskrive eller sætte en velvalgt bindestreg ind et sted for at lette læsningen.

Men hvordan ved man så, hvornår et ord er en sammensætning og skal samskrives? I langt de fleste tilfælde skal forbindelsen skrives sammen, hvis man udtaler den med hovedtryk på første stavelse, og med mellemrum, hvis trykket falder ligeligt på begge led, fx LETmetal (men LET_meTAL), BILligbog (men BILlig_BOG), HÅRDTpumpet (men HÅRDT_PUMpet). Jeg skal dog være den første til at indrømme, at det ikke er helt let, at reglen ikke altid passer, og at indimellem er man bare nødt til at konsultere en retskrivningsordbog. Men de mest tossede som bagerens skilt med “bedstemor boller” burde det ikke være så svært at få ryddet ud i.

“Hussein’s Frisørsalon”

Man skulle tro, det var nemmere at huske at undlade apostroffen i genitiv (ejefald), for her er der ikke så meget at diskutere. Engelsk tegnsætning har med stor sandsynlighed en del af skylden.

Ja, der sættes apostrof før genitiv i engelsk, fx Christina’s car, Peter’s hat og the car’s wheels. Men det gør der ikke i dansk. I dansk sættes -s‘et direkte på ordet/navnet, fx Christinas bil, Peters hat og bilens hjul. Når man så kan støde på en variation af virksomhedsnavne som Lillemor’s Pølser, Hussein’s Frisørsalon og Luffe’s Kloakservice, er det tydeligt, at indehaverne har mere fokus på at bruge apostroffen til at markere, hvor deres navn slutter, end at henholde sig til korrekt dansk tegnsætning. På den ene side må jeg modstræbende indrømme, at der jo ikke er nogen tvivl om, hvad der står, og hvad det betyder. På den anden side ser det bare så fjollet ud!

For at gøre det hele lidt mere kompliceret, er der faktisk tilfælde, hvor det er korrekt med apostrof ved genitiv i dansk. Det gælder dog kun ord eller navne, der slutter med en s-lyd, og der skal ALDRIG et ekstra -s på efter apostroffen, fx den nye hængelås’ nøgle, Marx’ ideologi og Schweiz’ regering.

Ak ja, livet som sprogrenser er ikke let. Dels er der de anarkistiske sprogbrugere, der – på urimelig vis – har mere fokus på det, de vil have ordene til at formidle, end selve ordene, dels er korrekt sprogbrug ikke altid helt ligetil.

Indtil videre er det dog lykkedes mig at holde den bidske indre sproghund i så kort snor, at jeg endnu ikke har præsteret at gå ind i en butik udelukkende for at påpege en fejl i et navn eller anden skiltning. Spørger du mine papdøtre, vil de nok mene, at det kun er et spørgsmål om tid.

LÆS MERE: Læs denne og flere artikler i magasinet Danes.

Please follow and like us:
error

VM i fodbold – kend fodboldudtrykkene

Image showing VM i fodbold kend fodboldudtrykkene

Bolde fra VM-finalen i 1930 i Uruguay, det første VM i fodbold. Indtil omkring 1950 var boldene lavet af håndsyet læder og langt tungere end boldene i dag. Den officielle bold for VM 2018 er lavet af plastic og indeholder en chip, som kan bruges til elektronisk tjek af, om bolden har passeret målstregen.

 

Så er VM i fodbold godt i gang. Jeg elsker intensiteten og spændingen ved landskampe, og jeg synes, det er fedt at tænke på, at hele verden ser med og hepper på deres hold.

Tyskland vinder

Det gør ikke så meget, at Tyskland altid vinder, for jeg kan egentlig også ret godt lide de tyskere. Ikke mindst den altid ulasteligt klædte landstræner, Joachim Löw, som gang på gang lader sig fange på kamera, mens han har pegefingeren skruet langt op i et af sine næsebor.

Når Löw piller næse på verdensomspændende tv, er slutrunden for alvor i gang.

Sportskommentatorernes geniale spørgsmål

Men jeg glæder mig også til at høre på sportskommentatorernes begejstring.

De er på en eller anden måde så kære, når de i bar ophidselse ikke kan finde på andet et spørge om end “Hvordan ser du kampen?”, “Hvordan føles det?” eller “Kan du sætte nogle ord på anden halvleg?

Fodboldslang og -klicheer på tabloid form

Jeg glæder mig også til at gætte på BT og Ekstra Bladets forsiderubrikker dagen efter en særlig vigtig kamp, hvor landsholdene omtales i klicheagtige vendinger med ord som bjørnen, græske guder, les bleus osv.

Kend udtrykkene

I det hele taget ser jeg frem til at høre og genhøre alle de indforståede og mere eller mindre vellykkede sproglige greb, fodboldverdenen definerer sig selv med. (Det er som med bornholmsk – jeg bliver altid i godt humør af at høre den dialekt).

Så i fællesskabets og det gode humørs navn kommer der her en oversættelse af en række af de ord og vendinger, du næppe kan undgå at stifte bekendtskab med fra midt i juni til midt i juli.

Så er du også med, når den ultimative sommersportsfest, VM i fodbold, får folk, du ellers betragter som relativt fornuftige, til at gå rundt i et eller andet euforisk vanvid over et spil, der i sig selv må beskrives som banalt.

Fodboldudtryk

Badebillet: rødt kort.

Banan(spark): et skruet spark, der får bolden til at bevæge sig i en bue som en banan.

Bolden er rund: en kommentar, der kan bruges i alle situationer, og som egentlig betyder, at fodbold er uforudsigeligt.

Brodere: om små driblinger og afleveringer, hvor holdet ikke rigtigt kommer ud af stedet.

Buret: målet.

Det bliver for småt: Bolden spilles rundt i for lille et område.

Direktør: en oplagt scoringsmulighed.

Dødboldsituation: om det, at bolden ligger stille efter en dommerkendelse, især ved frispark eller hjørnespark.

Filme: når en spiller overdriver voldsomheden af den tackling, hun/han har været udsat for.

Fissefod: elegant dribler.

Fodboldben: om en let til svært hjulbenet spiller.

Garne: score.

Grave sig ned: om et hold, hvor de fleste spillere forsvarer tæt på eget mål.

Grim skade: fast vending for en skade, der på den ene eller anden måde får konsekvenser for en spiller.

Ideen var der: om et forsøg, der gik helt galt.

Kattepote: blød tæmning af bold.

Klatten: bolden.

Klippe: udsætte nogen for en grov tackling.

Krydset/trekanten: et af de to øverste hjørner i målet.

Køre over: tildele et andet hold et stort nederlag.

Lægterne: tilskuerpladserne.

Mur: om en række spillere, der stiller sig på tæt linje for at bremse boldens vej mod mål ved frispark.

Nøgen: om at være uopdækket af modspiller.

Ostemad: gult kort.

Parkere bussen: spille defensivt, langt tilbage på banen.

Slå op i banen: opgive en aktion eller lade en anden komme til.

Skovtur: om det, at målmanden er kommet langt ud af sit mål.

Smørbold: præcis pasning, ofte maskeret.

Stemple: ramme en modspiller med knopperne under fodboldstøvlerne.

Sæk: om det, at et hold får et stort nederlag.

Trekanten/krydset: et af de to øverste hjørner i målet.

Tunnel: om det, at bolden spilles mellem benene på en modstander.

Ud af kommunen: når bolden sparkes langt væk.

Vinke: det, linjedommeren gør med sit flag ved bestemte hændelser på banen

Send mig et udtryk

Sidder du med et sjovt fodboldudtryk, du gerne vil dele, så skriv til mig. Så fører jeg det på listen.

LÆS MERE: Vær også på forkant med cykeludtrykkene i
Sprogguide til touren.

Stop jer selv, Danske Spil!

Og Danske Spil. Hvis I på et tidspunkt får den ide, at verden og tiden er løbet fra forestillingen om, at halvdelen af befolkningen ingenting ved om sport og fodbold (“Der er så meget, kvinder ikke forstår”), så skal I ikke høre et ondt ord herfra. Og nej, offside-reglen ER ikke rocket science.

Please follow and like us:
error