Om ordtiltiden.dk


Jeg hedder
Gitte Hou Olsen,
og jeg står bag ordtiltiden.dk.

Lige nu

Jeg er projektleder og redaktør på bogværket Trap Danmark og redigerer ved siden af fag- og skønlitterære bøger for andre forlag.

National Geographic

Jeg har været redaktionssekretær på den nordiske udgave af National Geographic i over seks år, hvor jeg har skrevet, oversat, redigeret og formidlet komplekst videnskabeligt stof om bl.a. genetik, miljø, kultur, hjerneforskning, teknologi og biologi – og  arbejdet med versionering til svensk, norsk og finsk.

Håndbøger

Jeg har redigeret næsten 50 håndbøger om alt fra kost og sundhed til børneopdragelse for bl.a. Politikens Forlag og Lindhardt og Ringhof. Se en liste her.

Ordbøger

Jeg har været skribent og redaktør på bl.a. Nudansk Ordbog, Gyldendals retskrivningsordbog, engelsk-dansk idiomordbog, Danskordbogen, Politikens retskrivnings- og betydningsordbog, Politikens synonymordbog og Danske ord der driller.

Sproghjørnet

I tre et halvt år fra 2003 til 2007 svarede jeg hver dag på spørgsmål fra læsere om sprog i Sproghjørnet i dagbladet Politiken.

Webtekster og Facebook

Jeg har flere års erfaring med at omsætte artikler fra print til web og sociale medier og har bred viden om, hvordan man får det optimale ud af teksten ved at få den til at spille sammen på alle medier.

Korrektur

Jeg er en dreven korrekturlæser med mange års erfaring fra bøger, magasiner og meget mere.

Uddannelse

Jeg er cand.mag. i engelsk og lingvistik fra Københavns Universitet og University College London og master of art  i “Cultural Studies” fra Leeds University.

It

Jeg arbejder i InDesign, Word, WordPress, Drupal og Excel.