Næste – hvad betyder det?

 Image showing næste – hvad betyder det?

Vil du med i skoven næste søndag? Og ved du, hvornår det er?

 

Næste?

Næste søndag? Hvad betyder det? Bliver du også i tvivl om, hvad sætninger som Vil du med i skoven næste søndag? eller Skal du af ved næste stop? betyder?

Betyder det førstkommende eller efterfølgende søndag/stoppested?

Det kan man faktisk ikke vide, for ordet næste kan i denne og andre lignende sammenhænge betyde begge dele. Og det kan det, fordi folk bruger det forskelligt.

Så når du selv bruger ordet næste, så sørg for, at sammenhængen tydeligt fortæller tilhøreren, hvad betydningen er. Eller sig det på en anden måde, fx førstkommende lørdag, nu på lørdag, første/andet stop herfra osv.

En undtagelse er næste år, som langt de fleste bruger med betydningen “førstkommende år”.

Forrige – samme problem

Samme problem har vi med ordet forrige.

Forrige onsdag kan både betyde sidste onsdag og onsdagen før sidste, så her gælder det også om enten at sige det på en anden måde eller kun bruge forrige i sammenhænge, hvor betydningen fremgår tydeligt, fx Sidste weekend besøgte vi svigerforældrene, og forrige weekend var vi hjemme.

Ordet sidste er helt entydigt og betyder det samme som seneste.

LÆS OGSÅ
Bindestreg eller tankestreg? Hvad er forskellen?

 

“Hans hår blæser mig væk”

Image showing blæser mig væk

 

Læs min artikel  om engelske undersættelser fra magasinet Danes Worldwide, marts 2018, her:

“Hans hår blæser mig væk”

Eller: hvordan helt uvidenskabelig research på direkte oversatte engelske udtryk i det danske sprog afslørede et bundløst dyb af meningsforstyrrende forbindelser, der stritter i alle retninger.

Som selvbestaltet sprogdetektiv er jeg indimellem undercover i teenagesubkulturerne. Helt unge mennesker har ikke samme værn om deres sprog som mere erfarne sprogbrugere. De er ofte sprogligt som Bambi på glatis og forsvarsløse over for alle de “cookies” af ord og udtryk, der sniger sig ind i deres verden sammen med de sange af Justin Bieber, de kan udenad, eller de youtubere, de følger. Og derfor er unge mennesker også dem, der ofte er sproglige “firstmovere”. De åbner gladeligt porten ind i sproget for alt, hvad de opfatter som nyt og smart. Især hvis det udfylder et betydningsmæssigt tomrum, men også hvis det bare lyder godt.

Blæser mig væk

The music blew me away, kan man sige på engelsk. Det betyder: “Jeg blev overvældet af musikken”. Hvis man skulle oversætte så direkte som muligt, kunne man sige: Musikken slog mig helt omkuld, men for en ung Justin Bieber-fan var der plads i sproget til en fornyelse. På kino.dk fandt jeg følgende kommentar: “Hans smil blænder mine øjne, hans hår blæser mig væk, hans stemme gør mig følsom …”

Den slags gør hår normalt ikke. Det er forvirrende.

Varme op til

Nogle gange behøver jeg slet ikke gøre noget for at opspore de engelske undersættelser i dansk: “Til sidst varmede den op til os,” sagde min udmærkede 23-årige papdatter, mens hun styrede Skodaen hjem fra en indkøbs-/hyggetur til Flensborg. Historien bag var et lidt overraskende besøg, vi nogle dage før havde haft i sommerhuset, af en bortløben hundehvalp, der pludselig stod i døren og gerne ville ind. Den var både sulten, tørstig og sky, men efter en stor skål vand og et par rundtenommer med leverpostej løb den glad og logrende rundt mellem os. Og det var det, papdatteren refererede til med sit – i mine ører – noget uautoriserede udtryk. (Historien endte godt. Baby, som det viste sig, at hunden hed, blev genforenet med sin menneskemor et par dage efter).

Som efterrationalisering må papdatterens udtryk komme af engelsk warm up to eller warm to, som betyder noget i retning af “blive mere og mere tryg ved”. Hun insisterer på, at det er helt almindeligt at bruge blandt hendes jævnaldrende.

Den vokser på mig

På det tidspunkt, hvor vi havde været på tur til Flensborg, var jeg allerede begyndt at indsamle eksempler på engelske undersættelser, eller “oversættelseslån”, som de hedder med et sprogfagligt udtryk.

Det hele startede med den vokser på mig, som jeg var begyndt at høre blandt yngre sprogbrugere. Jeg husker tydeligt, første gang jeg hørte udtrykket på engelsk. Det var Mandy, som jeg boede på kollegium med i London i starten af 1990’erne, som talte om en mand, hun havde mødt, og sagde: He is growing on me. Jeg var lige ved at lægge an til at grine smørret, da det gik op for mig, at det var et helt uskyldigt udtryk, der betyder: “Jeg synes bedre og bedre om ham”.

Det lyder underligt nok på engelsk. På dansk bliver det ufrivilligt morsomt på flere planer, for hvis ikke man kender det engelske udtryk, begynder associationerne at tårne sig op indeni, når man læser fx “Det er en underlig kombination, men den vokser på mig undervejs” (litteraturnu.dk). Man ser det for sig: Er det en gravid mave, en fodvorte eller det, der er værre? Nej, det er bare Google Translate.

Ved enden af dagen

Et andet udtryk, der også ser ud til at være kørt direkte igennem Google Translates algoritmekværn, er ved enden af dagen. Det kommer af engelsk at the end of the day, som er en fast vending, der kan oversættes til “når alt kommer til alt”, “i sidste ende”.

Det bruges rigtigt meget på engelsk, hvor det bl.a. er et fast element i den tomgangssnak, en hel del fodboldspillere og -trænere excellerer i, når de bliver bedt om at kommentere en netop overstået kamp, fx “It’s football at the end of the day” (mirror.co.uk). (Ja, og bolden er rund). Faktisk blev frasen at the end of the day i 2004 valgt af Daily Telegraph til at være den mest klicheagtige og irriterende vending i britisk fodbold.

Men det er engelsk, og da engelsk sprog og kultur har lige så meget positiv signalværdi, som “den svævende kasket” og “amagerkalotten” har blandt de bandekriminelle på Nørrebro, brager også dette udtryk filterløst ind i dansk, fx: “Desuden var fortælletempoet uhørt langsomt, og ved enden af dagen var seriens første afsnit bare jævn kedeligt” (dr.dk).

For en person som mig, der har brugt det meste af sit arbejdsliv på at formidle på et dansk, der er så korrekt som muligt, og finde den oversættelse, der yder forlægget størst retfærdighed, er det som at blive overhalet indenom. Men sådan er sproget. Det forandrer sig konstant, og brok fra midaldrende over de unges sprog … vi har vist hørt det før.

Du ender selv med at bruge dem!

På den anden side er disse eksempler kun toppen af isbjerget. Herudover har jeg fundet eksempler på rum for (“plads til”), give den op for (“klappe ad”), jeg har din ryg (jeg passer på dig”), gø op ad det forkerte træ, (“søge støtte eller løsning på et problem det forkerte sted”), få noget fra brystet (“sige noget højt, der har bekymret en”), kaste en skruenøgle i maskineriet (gøre noget, der skaber et problem eller får noget til at mislykkes”), bryde nyhederne (“fortælle en nyhed”), et tæt kald (“på et hængende hår”), kalde det en dag (“beslutte at stoppe med en aktivitet (for i dag)”), se øje til øje (“have en fælles forståelse for noget”) og tappe ind i (“blive del af”, “skabe forbindelse til”), og der er ikke noget, der tyder på, at det er en udvikling, der vil stoppe.

Og hvis du nu sidder og ryster på hovedet og tænker: “Ungdommen nu til dags”, så skal du nok vente med at lufte den tanke, for du er formodentlig ikke et hak bedre selv. Jeg er i hvert fald ikke. Bare i denne tekst har jeg brugt engelske ord som research, teenage, firstmover og youtuber. Forskellen er bare, at disse ord har lidt længere tid på bagen i sproget end de nævnte fraser, så de fleste af os har vænnet os til dem.

Hvem ved, måske vil vi i fremtiden høre sætninger som: Du er en fersken. Åhr, det var et stykke kage. Må jeg tage en øl? Slå dig selv ud. Du kan grine ad Google Translate-bøfferne i dag. I morgen bruger du dem selv.

LÆS MERE: Jeg har din ryg og andre engelske undersættelser

Komma foran som om

Image showing komma foran som om

Hvis du har et komma og et som om, så sæt kommaet FORAN som om. Altid! Fx

Det lyder, som om naboen holder fest.
Han så ud, som om han havde set et spøgelse.

Som om indleder en såkaldt sammenligningsledsætning og betragtes som del af ledsætningen (som om naboen holder fest/som om han havde set et spøgelse). Derfor skal det også stå på “ledsætningssiden” af kommaet.

LÆS OGSÅ
Komma foran fordi

Som om: Drop kommaet, hvis du vil

Slip for balladen med, hvor kommaet skal stå, og drop kommaet helt foran ledsætninger. Det må man godt.

Dansk Sprognævn anbefaler faktisk, at man slet ikke sætter komma foran ledsætninger (startkomma).

Du slipper dog ikke for at lære at identificere en ledsætning, for du skal stadig sætte komma EFTER ledsætningen, også hvis du dropper startkomma:

Uden startkomma: Det lyder som om naboen holder fest, med den larm.
Med startkomma: Det lyder, som om naboen holder fest, med den larm.

Jeg foretrækker startkomma

Jeg synes personligt, det er lettere med startkomma, men måske skyldes det bare, at jeg er vant til det.

Det er ikke forkert ifølge Dansk Sprognævn at bruge startkomma, selv om nævnet anbefaler at undlade det. Det vigtigste er, at man gør det konsekvent.

Læs mere om startkomma/ikke startkomma på sproget.dk.

Ude om, uden om eller udenom?

Image showing Ude om, uden om eller udenom

Svaret er: ude om

Ude om

Bruges om at være skyld i noget eller årsag til noget, fx Han slog sig, men han var selv ude om det.

Ude om skrives altid i to ord.

Uden om (eller udenom)

Fungerer som en præposition (forholdsord), som skal have en styrelse efter sig, fx Lad os køre uden om byen (byen er styrelse).

I denne brug kan det også skrives udenom i ét ord, fx Lad os køre udenom byen.

LÆS OGSÅ: Sæt komma foran fordi, altid!

Udenom

Bruges, når der ikke er knyttet en styrelse til. Forbindelsen betragtes som et adverbium (biord) og kendes typisk ved, at der ikke kommer noget bagefter, fx Lad os køre udenom.

Bland dig udenom!

Dette oprindelige slangudtryk kom formodentlig ind i dansk i 1960’erne (sproget.dk) og har muligvis været med til at smitte af på være ude om, så det hos nogle fejlagtigt bliver til være uden om.

LÆS OGSÅ: Kolon eller semikolon?

Få noget fra brystet m.m.: engelske undersættelser DEL 3

Image showing Få noget fra brystet

Så er der nye fjollede udtryk på bloggen. Opfundet af sproglige fornyere, der inspireres af Vestens førende, engelsksprogede kultur.

Og bare rolig, hvis du hader de nye udtryk – eller oversættelseslån – varer det sikkert ikke så længe, før du ikke lægger mærke til dem mere og selv begynder at bruge dem.

Få noget fra brystet

Det kommer af engelsk get something off one’s chest og betyder at give udtryk for noget, der har bekymret eller tynget en, og som man har haft lyst til at fortælle om, fx I need to get something off my chest.

Der er noget usikkerhed om, hvad oprindelsen er, men måske hænger det sammen med weigh on “føle sig tynget af”.

Eksempler på brug i dansk: Det er ikke almindeligt udbredt i dansk endnu, og det bedste eksempel, jeg kan finde, er da også fra en journalist på dagens.dk, der i en artikel oversætter et amerikanskengelsk indlæg fra en vejrvært, der protesterer mod nogle seeres nedsættende bemærkninger: “Hey! Endnu engang har jeg brug for at få noget fra brystet” (dagens.dk).

LÆS MERE
Engelske undersættelser DEL 1 (den vokser på mig, ved enden af dagen, rum for, give den op for, varme op til).

Kaste en skruenøgle i maskineriet

Throw/put a spanner (eller (monkey) wrench på amerikanskengelsk) in the works. Det betyder at gøre noget, der skaber et problem for en aktivitet/plan eller får den til at mislykkes, fx “IMF: Brexit has thrown a ‘spanner in the works’ of the global economy” (newstalk.com).

Works refererer formodentlig til en motor, hvis bevægelige dele ville blive alvorligt beskadiget, hvis man tabte skruenøglen ned i den.

Måske er udtrykket kun lige netop på vej ind i sproget, for jeg kan kun finde syv forekomster på Google, og af dem er der reelt kun to, der er klokkeklare direkte oversættelser til dansk. Det kan sagtens ske, at det ikke helt fanger an blandt de danske sprogbrugere og forsvinder, inden det får tag i os alle sammen. Men jeg kunne nu godt spå denne undersættelse en lys fremtid herhjemme, fordi både dens oprindelse og overførte betydning så let lader sig afkode på dansk.

Eksempel på brug i dansk: Vejdirektoratet fremhæver, at vejret kan smide en skruenøgle i maskineriet (nyheder.tv2.dk).

Et tæt kald

Den her er en perfekt repræsentant for gruppen af undersættelser, som ingen som helst mening giver, hvis ikke konteksten afslører betydningen, eller man kender dens engelske pendant: a close call. På engelsk betyder it was close call “det var på et hængende hår “, “det var nær gået galt”, og sådan bruges det er et tæt kald også på dansk.

Når man søger på “et tæt kald” på Google, kommer der kun 12 resultater, men de ser til gengæld alle sammen ud til at være eksempler på netop den brug, fx: “Vi venter fortsat en ny renteforhøjelse til december, men det er et tæt kald.” (danskebank.dk).

LÆS MERE
Engelske undersættelser DEL 2  (jeg har din ryg, gø op ad det forkerte træ, bryde nyhederne).

 

Kolon eller semikolon?

Image showing Kolon eller semikolon

Semikolon er efterhånden et sjældent tegn i dansk – bortset lige fra i blinke-smileyen;-) – og mange er usikre på, hvad det egentlig skal bruges til. Og hvad med kolon? Hvad er forskellen egentlig? Find ud af det her:

Kolon (:)

Brug kolon, når der kommer noget efter, som uddyber det, du lige har skrevet, fx

Hun sagde: “Jeg er hjemme ved 19-tiden”. (Direkte tale).
Vi skal bruge følgende ingredienser: mel, smør, æg og vanilje. (Specificering).
Jeg har to livretter: sushi og boller i karry. (Med betydningen “nemlig”).

Semikolon (;)

Man kan IKKE bruge semikolon ligesom kolon. Semikolon er nærmere beslægtet med et punktum. Man kan også sige, at man sætter det mellem selvstændige sætningsdele, hvor komma ikke er nok og punktum er for meget, fx

Han var glad; han havde lige vundet i tips.
Husk at rydde op efter dig; ellers skal vi andre gøre det.
Motorcyklen vejer 220 kg; jeg kan ikke selv rejse den, hvis den vælter.

I de her sætninger ville man også sagtens kunne sætte et punktum i stedet for. Så gør det, hvis du er i tvivl.

Man kan også bruge semikolon i opremsninger, som man vil inddele i undergrupper, fx

Butikken har varer inden for følgende kategorier: tobak, vin, spiritus; kaffe, te, chokolade; lys, duge; kopper, tallerkner, glas.

Semikolon er ikke særligt udbredt, og der er heller ingen regler, der siger, at man SKAL bruge det. Det kan sagtens erstattes af andre tegn.

LÆS MERE: Bindestreg eller tankestreg?

Jul – hvorfor hedder det det?

Image showing Jul – hvorfor hedder det det
Omfanget af julepynt hjemme hos os. Den til højre er kreeret af min udmærkede 23-årige papdatter, da hun var yngre. Den til venstre har jeg selv fundet frem.

Om du vil det eller ej: Det bliver jul uanset hvad. Hvert år. Her får du et oplæg til en alternativ samtale, der helt sikkert vil løfte stemningen til enhver julekomsammen: den sproghistoriske vinkel på årets ultimative familiefest.

Oldnordisk jól

Du kan starte med at slå fast, at man ikke rigtigt ved, hvad ordet jul kommer af, men at det fandtes i formen jól i oldnordisk, som blev talt ca. 800-1300.

Hvor langt ordet ellers går tilbage i de nordiske sprog er uvist, men i det gotiske sprog, som indbyggere i Central- og Sydeuropa talte, kan det spores tilbage til 300-tallet. Her hed det jiuleis og var en betegnelse for en af vintermånederne november eller december.

Det oldnordiske jól betød formodentlig “fester” (i flertal). Senere ændredes betydningen til at referere specifikt til midvinterfesten, som var en førkristen, religiøs fest, der  fandt sted omkring 12. januar (ordnet.dk); den kan også have været fejret i december.

Harald Hårfager “vil drikke jul ude”

Den formodentlig ældste nordiske kilde, der nævner ordet jul med reference til den forkristne højtid, er et skjaldekvad fra ca. 900 om Harald 1. Hårfager af Norge (som regerede ca. 872-930):

”Kongen vil drikke jul ude […] og udføre Frejs leg.” (danmarkshistorien.dk). Det med at drikke som offer til guderne, bl.a. Frej, var en vigtig del af den nordiske religion før kristendommens indførelse.

Måske ser tilhørerne lidt trætte ud. Det er dit cue til at skænke lidt i glasset og skåle for vikingernes drikkeritualer.

Jul blev en kristen fest

Når du ser dit snit til det, kan du fortsætte med at fortælle, at da de gamle nordiske guder blev skiftet ud med kristendommen, skiftede vinterens højtid også karakter og blev i stedet til en fejring af Jesu fødsel.

Betydningsændringen af ordet jul foregik – ligesom udskiftningen af en religion med en anden – over en længere periode.

Præcis hvornår jul blev brugt om den kristne højtid første gang, er usikkert, men Politikens Ord med Historie (1997) mener, at det er før år 1.000 (det var i 965, Harald Blåtand lod sig døbe og krævede, at danerne skulle lade sig kristne).

I sagaerne, som kom på tryk fra omkring år 1200 – dvs. i kristen tid – nævnes jul både med den gamle og den nyere betydning.

Læs også om, hvorfor man taler om ugler i mosen.

Munkene foretrak kristmesse

Men ikke alle var glade for den nye brug af ordet jul om den kristne fest. Munkene så hellere, at betegnelsen ikke blev blandet sammen med en hedensk skik, og foretrak kristmesse (det samme ord som engelsk christmas). Det lykkedes ikke rigtigt.

Jul på oldengelsk

Men det lykkedes i det engelske sprog, hvor den tidligere, oldengelske betegnelse for midvinterfesten var geol – et lån fra oldnordisk. Det gamle nordiske ord findes stadig i det engelske sprog i formen yule, især i sammensætningen yuletide “juletid”.

Og så er det måske også tid til at skifte til et andet, mere spændingsmættet emne, fx finanslovsforhandlingerne eller d’Angleterres juleudsmykning.

Bonustips: Alle emner kan genbruges år efter år.

Bindestreg eller tankestreg? Hvad er forskellen?

Bindestregen er kortere end tankestregen.

Bindestreg: xxxx
Tankestreg: xx – xx

Bindestreg

Image showing Bindestreg eller tankestreg
Her sidder bindestregen på en Mac.

Den korte bindestreg bruges, når man vil knytte noget sammen med noget andet og har IKKE mellemrum omkring sig, fx VM-dommer, tag selv-bord.

Tankestreg

Den lange tankestreg bruges mest, når man vil indskyde noget i en sætning eller tilføje noget dramatik/uventet, og har ALTID mellemrum omkring sig, fx Jeg spørger, om de er hjemme – det er de som regel – og så vender jeg tilbage.

Få også 5 tips til at sætte komma her.

Mere bindestreg

Man bruger bl.a. bindestreg:

1) når et ord deles pga. linjeskift
sprog-
blog

2) når man vil sætte orddele sammen med én fælles del
dyne- og hovedpudebetræk (betræk er fællesdel)
slagtermester og -lærling (slagter er fællesdel)

3) i sammensætninger, der ellers ville være svære at læse, som fx har tre ens bogstaver efter hinanden eller er meget lange
grill-låg
legetøjsforretnings-ekspedient

Men det er lige så korrekt at skrive grilllåg og legetøjsforretningsekspedient.

4) i sammensætninger med forkortelser, taltegn og andre tegn og i ord, vi har fra andre sprog, som allerede har bindestreg
FN-organisation
cpr-nummer (eller CPR-nummer)
1900-tallet
2-års
+-tegn
T-kryds
walkie-talkie

5) i gruppesammensætninger
slå om-kjole (eller slå-om-kjole)
fuck dig-attitude (eller fuck-dig-attitude)
Finderup Lade-mordet

6) i sammensætninger, hvor de sammensatte led betragtes som ligestillede:
Lolland-Falster
græsk-romersk
hjerte-kar
-sygdomme
køkken-alrum

7) i betydningen “fra … til” eller “mellem …og”
200-300 tilskuere
1980-1990
tirsdag-torsdag

Mere tankestreg

Image showing Bindestreg eller tankestreg
Klik på alt/option + tast med streger for at sætte tankestreg på en Mac.

Man bruger bl.a. tankestreg

1) omkring indskud i en sætning, på samme måde som man kan bruge komma eller parentes omkring:
Han påstod – hårdnakket – at det ikke var hans skyld.
Har du hørt, at hun er gravid – med tvillinger?

2) mellem særligt lange angivelser i betydningen “fra … til”:
Påskedag – pinsedag
Mandag den 1. januar – tirsdag den 2. januar

 

SKAL JEG SKRIVE DET FOR DIG?
Kunne du godt bruge mine kompetencer i kortere eller længere tid? Jeg kan hjælpe med alt tekstforfatterarbejde, og jeg kan ofte springe til med kort varsel. Find mine kontaktoplysninger her.

Overkomme – hvad betyder det?

Image showing Overkomme – hvad betyder det?

Hvad betyder overkomme? Min sprogfornemmelse siger mig, at det betyder “magte” “orke”, “klare”, fx Jeg kan ikke overkomme mere. Men så enkelt er det åbenbart ikke.

Her må jeg endnu en gang inddrage min udmærkede 23-årige papdatter, som efterhånden har fået fast rolle som forsøgskanin, når jeg skal afprøve et eller andet sprogligt på den yngre generation.

Jeg synes, vi havde aftalt noget andet!

Jeg sidder på passagersædet i bilen og læser på computeren og får øje på sætningen “5 råd til at overkomme dovenskab” (udforsksindet.dk).

Jeg forsøger at tøjle min “LAD OS NU HOLDE FAST I DEN BETYDNING, VI HAR AFTALT!”-følelse, mens datteren styrer skodaen tilbage mod København efter en indkøbstur til Flensborg og overhovedet ikke kan se, hvad problemet er. “Hvad er forskellen,” spørger hun? Jeg forsøger:

“Altså, egentlig betyder overkomme at “magte” eller “klare”, men her bruges det med betydningen at “komme over”, at “overvinde”.” “Og?” svarer hun. “Det er den betydning, det engelske overcome har,” svarer jeg. “Nåhr,” siger hun. “Jeg tror også, jeg bruger ordet med den sidste betydning. Ligesom på engelsk.”

Overkomme i 1930’erne

Og det viser sig, at det snarere er papdatteren end mig, der har fat i den lange ende – sproghistorisk set: I Ordbog over det danske sprog (bind 16, 1936) står der, at ordet overkomme også bruges om at overvinde en vanskelighed, og det er jo netop den betydning, ordet har i “5 råd til at overkomme dovenskab”.

Men er der så overhovedet tale om afsmitning fra betydningen af engelsk overcome, eller har dansk overkomme hele tiden kunnet betyde både “klare” og “overvinde”? Og er min frustration over det engelske sprogs invadering af det danske sprog helt uberettiget i denne sammenhæng?

Læs også om engelske undersættelser som “den vokser på mig” og “jeg har din ryg” her og her.

Ind og ud af sproget

Både og. Ifølge Pia Jarvads Nye ord i dansk (Gyldendal 1999) kom den nye betydning “overvinde” til omkring 1959.

Noget tyder altså på, at overkomme i 1930’erne i nogen grad blev brugt i betydningen “overvinde”, men at den betydning på et tidspunkt herefter (mere eller mindre) er forsvundet ud af sproget og derefter genintroduceret sidst i 1950’erne. “Efter engelsk overcome“, skriver Pia Jarvad.

Hmmm, jeg tør næsten love, at jeg vil æde en af mine vinterhuer på, at der er markant forskel på generationerne her, og at det gamle danske ord overkomme først nu for alvor er i færd med at skifte betydning fra “klare” til “overvinde” under stigende påvirkning fra engelsk (og at jeg fortsat kan retfærdiggøre at bitsche over, hvor meget dansk sprog er under angreb fra de dominerende engelsksprogede kulturer).

Nudansk Ordbog (2005), som i mange år var den fremherskende og mest omfattende danskordbog på markedet, har da heller ikke betydningen “overvinde” med. Her er den eneste betydning “have kræfter til at få noget fra hånden”, dvs. “klare”.

Vi laver en undersøgelse!

Hvad betyder overkomme for dig? “Klare” eller “overvinde”? Eller begge dele? Jeg tror, den ældre generation vil sige “klare”, og at den yngre snarere vil stemme på “overvinde”.

Skriv i kommentarfeltet, hvad dit indre sprogbarometer siger. Husk at skrive din alder på! Lad os se, om jeg og papdatteren er repræsentative, eller jeg tager fejl.