Sprogguide til touren

Image showing Sprogguide til touren

Så er det igen blevet den tid på året, hvor danskere kan høres sige ord som peloton, tete de la course og lead-out man. Tour de France er i gang!

Cykeludtryk

Er du en af dem, der glæder sig som et lille barn til at ligge i sofaen og nyde rytternes lidelser på vej op ad Col du Galibier og Col du Télégraphe, så har du måske helt styr på alle cykeludtrykkene? Hvis ikke kan du blive klædt på her:

Bidon: Drikkedunk.
Classement général: Det overordnede klassement, dvs. rangeringen af rytterne ud fra den samlet bedste tid i hele løbet.
Contre-la-montre: Mod uret (det engelske time trial bruges også). Etape, hvor rytterne kører mod uret og ikke direkte mod hinanden.
Equipe: Hold.
Grand Tour: Hvert af de tre største cykelløb: Tour de France, Vuelta a Espagna og Giro d’Italia.
Gruppetto: Italiensk for “lille gruppe”. Bagerste gruppe af ryttere.
Hors categorie: Når rytterne skal over et bjerg, der er så vanskeligt at bestige, at de vanlige klassifikationer, 1, 2, 3 og 4, ikke er nok, er bjerget hors categorie: “uden for kategori”.
Lanterne rouge: Den rytter, der ligger sidst i klassementet.
Lead-out man: Den rytter, der “trækker” holdets bedste sprinter frem til en god position før en massespurt før mållinjen.
Maillot jaune (udtales ma-jo sjånn): Gul trøje, som den rytter, der fører det overordnede løb, kører i.
Musette: Den pose, rytterne får undervejs, med mad og vand.
Parcours: Ruter, dvs. hver af de ruter, løbet består af.
Pavé: Refererer til vejstykker belagt med brosten.
Peloton: Den største samlede ryttergruppe på etapen; også kaldet feltet eller hovedfeltet.
Prolog: En kort enkeltstart, som flere cykelløb starter med. Rytterne sendes af sted forskudt og kører mod uret (contre-la-montre).
Radio Tour: Særlig radiostation, der udelukkende informerer om touren.
Soigneur: Person, der står til rådighed for en cykelrytter og hjælper med bl.a. massage og praktiske ting.
Tour-karavanen/Caravane publicitaire: kæmpe reklamekaravane, der kører gennem ruten før rytterne og smider reklameprodukter ud til publikum og skaber stemning.
Tête de la course: Den eller de ryttere, der ligger forrest i dagens etape.
UCI: det internationale cykelforbund, der regulerer internationale cykelløb.

Kilder: sports.fr og dr.dk

Omstændelig eller omstændig? Det ene er slet ikke et ord!

Image showing Omstændelig eller omstændig? Det ene er slet ikke et ord!
Omstændig
findes ikke i ordbogen

Hvis man søger på Google, kan man godt få den opfattelse, at omstændig er et helt almindeligt dansk ord.

Det er det ikke. I hvert fald ikke ifølge Retskrivningsordbogen fra Dansk Sprognævn. Her findes det slet ikke.

Omstændelig – det er sådan, det skrives

Det kommer uden tvivl bag på en del, at den korrekte form af ordet med betydningen “omhyggelig og langvarig”, i stedet er omstændelig, f.eks. en omstændelig fremgangsmåde.

Omstændig mere udbredt … og godkendt af Holberg

Omstændig lader sig dog ikke lige sådan aflive. Faktisk har det flere hits på Google end omstændelig, så meget tyder på, at selv en del sikre sprogbrugere foretrækker omstændig,

Og omstændig er heller ikke ny i det danske sprog:

Den gamle Ordbog over det danske sprog (bind 15, 1934) har omstændig med i den betydning, det også bruges med i dag, blandt andet med et citat fra Holbergs Betænkning over historier fra 1735: “jeg (har) været meest omstændig udi de Sager, som give Kundskab om Landets indvortes Tilstand“.

Så hvis du længe har brugt ordet forkert, kan du i det mindste trøste dig med, at  selv “den danske litteraturs fader” ikke mente, der var noget galt med det.

LÆS MERE: Hans hår blæser mig væk (engelske undersættelser)

Er “omkring” finere end “om”?

Diskutere omkring

Hvorfor diskutere, tale eller skrive omkring noget? Hvad er der pludselig galt med ordet om? Er det “finere” at tale omkring noget end om noget, eller er der tale om forskellige betydninger?

En gammel diskussion

I Sprogbrevet fra Danmarks Radio* skrev Erik Hansen allerede i 1987 om den nye brug af omkring: “Tidligere hed det en diskussion om forskelligt, man skrev en artikel om noget, og der var dem, der koncentrerede sig om det ene og det andet.

Nu hedder det diskussionen omkring tilskudsordningerne, man skriver artikler omkring presserende problemer, og man koncentrerer sig omkring opstartfasen.”

Forskellige betydninger

Men de to ord betyder ikke helt det samme. En diskussion eller historie omkring noget favner mere end en diskussion eller historie om noget, der er mere specifik og afgrænsende i sin betydning.

Og er det ene så lidt finere end det andet? Det mener Erik Hansen godt, man kan sige: “En drøftelse om undervisningen er ikke nær så betydningsfuld som en drøftelse omkring undervisningen.”

Bredere omkring vinder over snævrere om

Der er altså en tendens til, at den bredere og måske mindre forpligtende formulering med omkring vinder indpas på bekostning af den snævrere og mere specifikke formulering med om.

Men det kan være svært at se fordelene ved helt at bytte om ud med omkring, da det indebærer en indsnævring af mulighederne for at udtrykke betydningsmæssige nuanceforskelle.

Og så lyder formuleringer som “Bogen handler omkring angst” (fundet på bogbasen.dk) jo også helt totalt objektivt set fuldkommen fjollet!

*Kilde: sproget.dk

Det ligner, at …

Det ligner, at han er blevet klippet

Den yngre generation har det helt fint med at sige f.eks.: Det ligner, at han er blevet klippet. Blandt den lidt ældre del af befolkningen lyder det som en fejl. De foretrækker oftest formen Det ser ud, som om han er blevet klippet.

Men er der noget galt med ligne-sætningen?

At-sætning efter ligne

Ja og nej. indtil for omkring 20 år siden blev verbet ligne udelukkende brugt i konstruktioner med et substantiv eller et pronomen som objekt, f.eks. Det ligner et hus, Hun ligner os og Det ligner ikke noget.

Det nye er, at ligne nu kan tage en sætning som objekt (at han er blevet klippet) og dermed bruges i konstruktioner, hvor vi normalt ser se ud som om og se ud til at.

Sproget forandrer sig

Det kan være frustrerende og give anledning til forvirring, når det sprog, man kender, pludselig hijackes af nogen og bruges på en ny måde, der lyder som en fejl. Især når det synes at sprede sig, og ens protester mest mødes med et træt blik.

Hvis man slår op i Den Danske Ordbog står der da også, at den anses af nogle for at være ukorrekt – men vi bliver vist færre og færre.

Skaldet femmer?

Skaldet eller skallet?

Da en af mine venner forleden sagde om en bog, hun havde købt på et loppemarked, at den kun kostede “en skaldet femmer”, hørte jeg ikke rigtigt resten af det, hun sagde. Jeg begyndte nemlig straks at spekulere på, om den femmer var skallet eller skaldet.

Uden hår

Det viste sig, at femmeren faktisk er skaldet ligesom et hoved uden hår.

Men hvordan? Jo, tidligere kunne skaldet også beskrive en mangel på noget andet end hår, f.eks. manglende bevoksning i naturen.

Skaldet natur

Det kan man se, hvis man slår op på skaldet  i Ordbog over det danske sprog, som er den rene skatkiste, hvis man er sprogligt nysgerrig (den ligger digitalt og gratis på nettet: ordnet.dk/ods).

Under ordet skaldet vises alle historiske betydninger og anvendelser af ordet med citater fra litteraturen. F.eks. skrev Blicher i et digt fra 1847: “De skaldede Banker | Hørte min første, tungsindige Sang”.

Betydning: sølle

Jeg fandt også her frem til, at skaldet har været brugt om noget, der mangler udsmykning og også om noget, der ikke holder stik, dvs. med betydningen ‘falsk’, ‘forloren’, ‘tom’.

Og herfra er der ikke langt til den anden betydning, vi kender i dag, hvor det bruges som udtryk for, at noget er sølle eller elendigt som f.eks. i en skaldet femmer.