Det ligner, at han er blevet klippet
Den yngre generation har det helt fint med at sige f.eks.: Det ligner, at han er blevet klippet. Blandt den lidt ældre del af befolkningen lyder det som en fejl. De foretrækker oftest formen Det ser ud, som om han er blevet klippet.
Men er der noget galt med ligne-sætningen?
At-sætning efter ligne
Ja og nej. indtil for omkring 20 år siden blev verbet ligne udelukkende brugt i konstruktioner med et substantiv eller et pronomen som objekt, f.eks. Det ligner et hus, Hun ligner os og Det ligner ikke noget.
Det nye er, at ligne nu kan tage en sætning som objekt (at han er blevet klippet) og dermed bruges i konstruktioner, hvor vi normalt ser se ud som om og se ud til at.
Sproget forandrer sig
Det kan være frustrerende og give anledning til forvirring, når det sprog, man kender, pludselig hijackes af nogen og bruges på en ny måde, der lyder som en fejl. Især når det synes at sprede sig, og ens protester mest mødes med et træt blik.
Hvis man slår op i Den Danske Ordbog, står der da også, at den anses af nogle for at være ukorrekt – men vi bliver vist færre og færre.
Nej, fordi nogle ikke kan finde ud af det, skal det ikke være praksis. Sådan laver vi heller ikke færdselsloven.
Hej Jens Ole
Tak for dit svar. Jeg synes også, det lyder noget fjollet, men det er nok ikke noget, der er til at stoppe. Det, at ligne kan tage en at-sætning, er uden tvivl ved at blive meget udbredt i sproget. Jeg har prøvet at holde øje (øre) med, hvem der bruger det, og det er ikke kun de helt unge. Jeg tror, man efterhånden skal være 50-60 år, før man for alvor studser over det. Selv ret sikre sprogbrugere gør det. Men jeg indrømmer, at mine 55-årige ører stadig ikke helt har vænnet sig til det.
Hilsen Gitte
Det er uhørt, at en talefejl hos en aldersgruppe skal danne præcedens for fremtidig udtale. Meget af fejludtalelsernekommer af det engelske sprog, som vi omgiver os med.
Jeg prøver ihærdigt at lære mine elever det rette danske sprog.
Og jeg vil gerne lære journalister og statsministeren, hvornår det hedder åbne vs. lukke op, samt brugen af “se ud som om vs. ligne, at”.
Hej Mette. Tak for din kommentar. Det værste er, synes jeg, når betydningsændringerne giver anledning til misforståelser, fx ordet godt i godt 5 kg, som for nogle (den ældre del af befolkningen) betyder ‘lidt mere end’ og for andre (den yngre del) betyder ‘lidt mindre end’. Eller bjørnetjeneste, som for rigtig mange nu utvetydigt betyder ‘stor tjeneste’. Især det sidste er så tosset, at jeg måtte bide mig selv i kinden, da min datter på 27 hårdnakket påstod, at der ikke kunne være mange, der brugte ordet i betydningen ‘tjeneste, der gør større skade end gavn’. Mod unge sprogbrugere kæmper selv den mest ihærdige sprogrevser forgæves:-) Hilsen Gitte
Det er uhørt, at en talefejl hos en aldersgruppe skal danne præcedens for fremtidig udtale. Meget af fejludtalelsernekommer af det engelske sprog, som vi omgiver os med.
Jeg prøver ihærdigt at lære mine elever det rette danske sprog.
Og jeg vil gerne lære journalister og statsministeren, hvornår det hedder åbne vs. lukke op, samt brugen af “se ud som om vs. ligne, at”.
Jeg er helt enig. Har lige læst en artikel, hvor det figurerer 2 gange på 4 linjer. 🤔
Hej.
Jeg er en ung gut på 28 år, og mit personlige indtryk er altså ikke, at det kun er noget for den meget ældre generation.
Jeg stødte selv først på udtalen omkring da jeg var 18-20 år gammel, og jeg syntes, at det lød helt, helt forkert. Men fra det tidspunkt virkede det til gengæld som om at det spredte sig utroligt hurtigt. Rigtig mange mennesker bruger det nu.
Det er muligt, at det oftere er ældre, der hører det, men selv synes jeg, at det lyder helt forkert, og det må jo betyde at det ikke nødvendigvis altid er tilfældet.
Hej Matthias
Meget interessant observation! Jeg er vist også selv ved at nuancere min umiddelbare forestilling om, at det kun er de yngre sprogbrugere, der sætter en at-sætning efter “ligne”. Jeg har en meget sprogligt dygtig kollega på godt 60, som slet ikke synes, det lyder underligt. På den anden side er det en relativt ny konstruktion, og yngre sprogbrugere har generelt større tendens til at tage nye udtryk til sig. Men helt firkantet er det nok ikke. Tusind tak for din mail:-) Hilsen Gitte
Ja, sproget udvikler sig hele tiden – som man siger. Jeg synes problemet opstår når en fejl (sprog- eller stave-) bliver gentaget ofte nok så vil Dansk Sprognævn automatisk ophøje fejlen til norm – ligesom samme nævn engang accepterede “majonæse” som korrekt – det gik vist trods alt mange danskere for nær. Dansk Sprognævn har som opgave at registrere det faktisk talte sprog, men nogen egentlig sprogpolitik har de ikke. Modsat Tyskland, Sverige, Frankrig og sikkert en del flere lande – hvor det, modsat her i DK, anses som meget flovt at bruge et forkert ord, eller forkert kasus eller bøjning. Ikke for at ophøje sproget til noget helligt – men sløser man man med det (som i uddannelsessystemet og den politiske verden) – så sløser man også med betydningerne og tankerne. Ord, betydning og virkelighed hænger sammen. Ord bøjer virkeligheden, se blot den aktuelle politiske debat. Når ord bruges efter forgodtbefindende mister de indhold – ligesom politikerne. Lad os få Dansk Sprognævn på banen til at holde fast i at ord betyder noget – og ikke bare kan skiftes ud fordi nogle ikke ved hvad tingene “rigtig” hedder (som det jo ikke hedder!) – og dermed mister betydning. Ikke for korrekthedens skyld – men for klarheden og tydeligheden – og nydelsen ved det gode sprog.
Kære Jens. Tusind tak for din kommentar. Jeg har haft alt for lidt tid til bloggen de sidste mange måneder, så får først svaret dig nu. Jeg forstår til fulde din frustration. Det er utroligt irriterende, når man går op i at følge reglerne og så blive overhalet indenom af en sproglig ændring, man har svært ved at se som andet end sjusk. På den anden side er jeg nok ikke enig med dig i, at det ville være en god ide at give Dansk Sprognævn øgede kompetencer til fx at bestemme, hvad ordene skal betyde. For hvordan skulle det håndhæves i praksis? Ord har til alle tider ændret form og betydning, og reglerne er løbende blevet ændret. I oldnordisk hed det altid “fordi at”. Lemfældig betød tidligere “mild”, “lempelig”. I dag betyder det “sjusket” eller “sløset”, en halvleg i fodbold var tidligere hver af de to perioder, der blev spillet i, men nu betyder det også pausen mellem perioderne. Osv. Jeg har selv en kæphest med formen “det ligner, at …” Det lyder SÅ forkert i min ører. (Jeg siger “det ser ud, som om …”). Men det er en kamp mod vindmøller og en sikker kilde til frustration.
Mange hilsner
Gitte
Hej Gitte.
Jeg hører også til dem, der synes at det lyder helt galt med “ligner at…”. Det er en vederstyggelighed, kort sagt.
Men jeg highjacker lige din tråd her, for i ovenstående benytter du en af min “anti”-kæpheste: “…er jeg nok ikke enig i…” er en vending på linje med “Jeg tror nok jeg synes…” (der mangler ivørigt et “at”). Anvendelsen af den upræcise formulering er sandsynligvis for at bløde “stødet” lidt op, men ærlig talt: Hvorfor siger man ikke bare, hvad man mener? “Jeg tror nok jeg synes”/”er jeg nok ikke enig i”; man må da vel for pokker selv vide hvad man tror eller hvad man er u-/-enig i, så hvorfor ikke give udtryk for det?
Fortsat god dag
/Ulf
Hej Gitte og Jens
Det er en meget interessant diskussion, hvorvidt sprognævnet blot skal registrere sprogbrugen eller være et fyrtårn for korrekt sprogbrug – og stavning. Jeg hælder klart til det sidste, da jeg synes, vi øger risikoen for at misforstå hinanden, hvis ikke pendulord som krokodilletårer, bjørnetjeneste osv. har en fast betydning.
“Det ligner, at” gør også ondt på mig, og jeg retter på de fleste omkring mig, inkl. mine børn, men det går også op for mig, at jeg skal vælge mine kampe med omhu – er det nutids-r, bøjningen af verber, betydningen af talemåder jeg skal lære dem. Alt ender jo med at være tilladt, før de er voksne.
Lur mig, om nutids-r ikke ryger i pyt-kassen, selvom det ikke er til at bære. Eller hvor går grænsen?
Hej Hanne. Tak for din kommentar. Det er en interessant diskussion. Jeg forstår godt behovet for tydeligere retningslinjer fra officielt hold. Jeg tror dog, det er meget svært at gennemføre. Under alle omstændigheder vil det være en politisk beslutning. Dansk Sprognævn udøver det mandat, de har fået tildelt. Men jeg tror godt, jeg kan garantere, at nutids-r’et ikke bliver valgfrit. Det er en helt fast bøjningsendelse, som i langt de fleste verber har betydning for udtalen. Hvis det er en trøst 😊 Mange hilsner Gitte
Det der er vigtigt er ikke så meget hvad der bliver skrevet og sagt, men at vi har et fælles sprog og nogle fælles retningslinjer for hvad der er korrekt og ikke korrekt. Hvordan skal vores børn ellers kunne finde ud af det.? Så vil man feks ændre i sproget og lave noget om, så må det gælde for alle, i stedet for at det kan staves på flere måder og betyde det samme. Vi er nødt til at have nogle klarer retningslinjer og et fælles sprog.😊
Kære Dorthe. Tak for din kommentar. Fælles retningslinjer er godt. Jeg er stor fan 🙂 Problemet er bare, at det er sprogbrugerne, der laver sproget om på en måde, der åbenbart giver mening for mange andre, og pludselig har en ny ordforbindelse eller en ny betydning af et ord bredt sig. Jeg har flere sprogligt dygtige kolleger, der er et godt stykke over de 40, som aldrig har tænkt over, at “det ligner, at …” skulle være et brud på reglerne. De bruger det bare. Jeg tror, at vi, der synes, det lyder underligt, efterhånden er i mindretal. Og hvis flertallet eller et stort mindretal bruger et ord eller en forbindelse på en bestemt måde eller med en bestemt betydning, så ville det være uhensigtsmæssigt, hvis ordbøgerne ikke fortalte os om det. Og så har vi balladen, for så snart det står i ordbøgerne, får “fejlen” en slags godkendt-stempel, som provokerer os, der har lært, at det er forkert. Jeg har dog svært ved at se et godt alternativ, hvis vi vil undgå, at ordbøgerne kommer alt for langt væk fra det talte sprog. Men igen, tak for din kommentar, jeg forstår så udmærket frustrationen 🙂 Mange hilsner Gitte
Sproget forandrer sig, men derfor kan man jo godt bruge “kapres” i stedet for “hijackes” 😉
Hej Claus
Ha ha, det kan du have ret i 🙂
Hilsen Gitte
Det er mig en torn i øjet hver gang jeg høre udtalelsen…. Det ligner, at…!!!
Vi kan vel stadig tale dansk!!!
Det er grammatisk ukorrekt og mener vi skal værne om sproget!!!
Helt urokkelig!!!!💕
Enig. Det er rædselsfuldt at høre voksne tale babysprog.
Forfatter og sprogrevseren Susanne Staun:
Det ligner at
Nej, det gør det godt nok ikke. Der er faktisk en Facebook-side, der hedder “Nej, det ligner ikke at etc.” DET LIGNER AT er noget små børn siger, fordi de ikke ved bedre. Du kan sige: Det ligner en kamel. Du kan også sige: Det ser ud, som om det er en kamel. men du kan simpelthen ikke sige: Det ligner, at det er en kamel
Jeg sidder og ser fjernsyn og kommentatoren siger “Det ligner som om hun ikke kan finde stregerne” hvad er det dog for et sprogbrug, jeg forstår det ikke.
Det samme med hans, hendes og sin. Det er da gået helt skævt. Jeg havde en dansklærer som terpede det ind i os, så jeg er ikke i tvivl om, hvornår det hedder sin.
Jeg er 71, så det er nok fordi jeg er gammel.
Jeg sidder og ser fjernsyn og kommentatoren siger “Det ligner som om hun ikke kan finde stregerne” hvad er det dog for et sprogbrug, jeg forstår det ikke.
Det samme med hans, hendes og sin. Det er da gået helt skævt. Jeg havde en dansklærer som terpede det ind i os, så jeg er ikke i tvivl om, hvornår det hedder sin.
Jeg er 71, så det er nok fordi jeg er gammel.
Jeg mener heller ikke, at vores sprog eller stavemåder ‘bare’ skal ændres fordi nogen siger noget ‘forkert’ tit nok. Det gør det heller ikke nemt, at undervise i dansk retstavning eller for udlændinge at lære vores sprog. Jeg synes at det bl.a. ligger i folkeskolen, men der skal man jo ikke engang lære at skrive, så andre eller eleven selv kan læse det 🙁
Det er jo den evindelige debat om, hvorvidt sprognævnet skal være deskriptivt eller preskriptivt…
Personligt, er jeg noget splittet, da jeg klart mener at sprognævnet skal beskrive det reelt talte sprog… men, paradoksalt, også får myrekryb af “som at”, “ligner at”, “bjørnetjeneste”, “rollemodel” og “på den lange bane” etc.