Semikolon er efterhånden et sjældent tegn i dansk – bortset lige fra i blinke-smileyen;-) – og mange er usikre på, hvad det egentlig skal bruges til. Og hvad med kolon? Hvad er forskellen egentlig? Find ud af det her:
Kolon (:)
Brug kolon, når der kommer noget efter, som uddyber det, du lige har skrevet, fx
Hun sagde: “Jeg er hjemme ved 19-tiden”. (Direkte tale).
Vi skal bruge følgende ingredienser: mel, smør, æg og vanilje. (Specificering).
Jeg har to livretter: sushi og boller i karry. (Med betydningen “nemlig”).
Semikolon (;)
Man kan IKKE bruge semikolon ligesom kolon. Semikolon er nærmere beslægtet med et punktum. Man kan også sige, at man sætter det mellem selvstændige sætningsdele, hvor komma ikke er nok og punktum er for meget, fx
Han var glad; han havde lige vundet i tips.
Husk at rydde op efter dig; ellers skal vi andre gøre det.
Motorcyklen vejer 220 kg; jeg kan ikke selv rejse den, hvis den vælter.
I de her sætninger ville man også sagtens kunne sætte et punktum i stedet for. Så gør det, hvis du er i tvivl.
Man kan også bruge semikolon i opremsninger, som man vil inddele i undergrupper, fx
Butikken har varer inden for følgende kategorier: tobak, vin, spiritus; kaffe, te, chokolade; lys, duge; kopper, tallerkner, glas.
Semikolon er ikke særligt udbredt, og der er heller ingen regler, der siger, at man SKAL bruge det. Det kan sagtens erstattes af andre tegn.
LÆS MERE: Bindestreg eller tankestreg?
I alle de anvisninger, jeg har læst om brugen af semikolon, har jeg ikke ét eneste sted fundet den betragtning, at semikolons rette brug naturligvis må være en mellemting mellem komma og kolon. Derfor finder jeg, at alle disse anvisninger er det rene vrøvl, og beror på misopfattelser. Efter min klare opfattelse skal der bruges semikolon, når det efterfølgende er en slags resultat eller konklusion eller eksemplificering af det foregående, men at det er meningsfuldt at lave et lille ophold i tekststrømmen. Derfor semikolon. Men jeg er fuldtud klar over, at jeg er oppe imod stærke kræfter, der i ingen henseende har tænkt sig at lytte til en sådan anvisning.
Kære Arne
Tak for din kommentar. Jeg ved ikke, hvor du kan have læst, at man bruger semikolon, når det efterfølgende er et resultat eller en konklusion. Her skal man nemlig bruge kolon. Hvis du går ind på sproget.dk, hvor bl.a. Dansk Sprognævns retskrivningsordbog ligger frit tilgængelig, er der også links til små artikler om sproget, herunder denne:
https://sproget.dk/raad-og-regler/artikler-mv/sprogligt-politikens-sprogklumme/4-juni-2008/sprogligt-pas-pa-laura-hun-er-ny-i-trafikken
Her kommer forfatteren, som er fra Dansk Sprog- og Litteraturselskab, med nogle rigtig gode og illustrative eksempler på, hvordan semikolon ofte bruges fejlagtigt som kolon, fx:
FORKERT BRUG AF SEMIKOLON:»Jeg har lært at læse hurtigere og vigtigst af alt; jeg har lært at acceptere, at det er okay ikke at læse alle ordene, hver gang jeg læser«.
FORKERT BRUG AF SEMIKOLON: »Mod disse menneskelige svagheder har vi kun ét middel; gennemsigtighed i beslutningerne«.
I begge disse sætninger skal semikolon udskiftes med kolon.
Kan du måske have misforstået reglerne? Uanset hvad vil jeg være meget interesseret i at høre, hvor du har læst om brugen af semikolon. Du må meget gerne sende mig links, hvis det er tilgængeligt på nettet.
Mange hilsner
Gitte
Hej Gitte!
Tak for kommentaren. Det forholder sig således, at jeg intetsteds har læst om den brug, jeg gør af semikolon. Derimod er det sådan, at til den brug af semikolon, jeg praktiserer, ville jeg netop have konstrueret præcist det tegn, som semikolon er. Der er således tale om et hjemmelavet tegn, der intet har at gøre med det officielle, som er ganske ubrugeligt og unyttigt. Mit tegn, derimod, er meget anvendeligt, og fungerer ganske glimrende. Jeg gør tit brug af det. Men der er således på ingen måde tale om nogen officielt oktrojeret brug af tegnet. Det er helt min egen opfindelse.
Kære Arne
Det er et frit land, og hvis det virker, er alt jo godt. For folk, der gå op i de officielle retskrivningsregler, kan det dog opleves som en fejl, men det vil næppe føre til misforståelser.
Hilsen Gitte
Jeg kan her bringe et eksempel fra andetsteds på nettet, hvor jeg har skrevet: “For mig består depression i, at man er følelsesmæssigt ude af funktion; situationer, hvor man normalt formodes at reagere på en bestemt måde, der udebliver den følelsesmæssige baggrund herfor.”. Der er her tale om en uddybning af det foregående. Det der med uddybning glemte jeg i mit første indlæg.
Man når således frem til den konklusion, at efter min definition af semikolonnet skal der bestå en meningsmæssig – semantisk – sammenhæng mellem det, der står før semikolonnet, og det, der står efter. Semikolonnet hæves således op fra en meningsløs grammatikalsk og simpel funktion til at have noget at gøre med sætningernes meningsindhold.
Til yderligere konkretisering i forhold til, hvordan jeg mener, mit semikolon skal bruges, har jeg følgende liste over, hvad den sætning, der følger efter semikolonnet, skal være, i forhold til den sætning, der står før semikolonnet. Den skal være
et resultat
en konklusion
en eksemplificering
en konkretisering
en uddybning
en forklaring
en begrundelse
Der kan muligvis tænkes at være andre velbegrundede kategorier, som man kunne sætte efter semikolon, men det er, hvad jeg lige kan komme på.
Jeg har haft nogen korrespondance om dette her. En slægtning til mig skriver:
“Så vidt jeg kan se, lægger din brug af semikolon sig tæt op ad den almindelige brug af kolon. Jeg tænker, at den gamle opfattelse, at semikolon fungerer som en mellemting mellem komma og punktum, ligger et stykke fra dit forslag om at bruge det som et næsten-kolon, men jeg kan godt se ideen med det, ikke mindst på grund af navnet.”.
Hertil svarer jeg: “Der er jo det i det, at kolon er for direkte. Kommavirkningen beror på, at der er brug for et ophold i tekststrømmen, en tænkepause. Der er jo også den tanke bag, at det er min idé, at sætningerne før og efter semikolonnet skal bestå af adskilte helmeninger – derfor kommavirkningen og den traditionelle opfattelse af semikolon som et tegn, der nærmer sig punktum. Kolon er ikke en separator, der er effektiv nok. På den anden side ligger der det i det, at sætningerne før og efter semikolonnet hører sammen – semikolonnet etablerer en meningsmæssig sammenhæng.”.
Desuden er der jo det, at kolon jo på en måde er specialkonstrueret til at stå foran direkte tale, indrammet i anførselstegn. Sådan kunne jeg ikke tænke mig at bruge mit semikolon. Man kan også sige, at man med kolon peger direkte på det, der følger efter kolon, mens mit semikolon separerer to udsagn, der hver især står i sin egen ret, men som altså står i relation til hinanden, sådan som jeg har skitseret.
Man kan også anlægge en musikalsk anskuelse; semikolonnet kan bruges som interpunktion i tekstflowet. Jeg skriver f. eks et sted:
“De simpleste ting blev nu store; jeg kunne koncentrere mig om de rene bagateller.”
Der ses her modstillingen mellem “store” og “bagateller”, som imidlertid, via den semantiske sammenhæng, bringes til at give mening. Dette påvirker forsåvidt ikke min forskrift for sætninger efter semikolon, idet sætningen efter semikolon kan anskues som en konkretisering af sætningen før semikolon.
Som et godt eksempel på et decideret semikolon-delirium kan jeg bringe følgende citat fra “Musgrave-ritualet” af Arthur Conan Doyle:
”Han nærede en sand rædsel for at tilintetgøre dokumenter – navnlig, hvis de havde tilknytning til de sager, han i tidens løb havde befattet sig med; og desværre var det ham ikke muligt mere end én eller højst to gange om året at stramme sig op til at registrere og ordne dem; for, som jeg lejlighedsvis har fundet anledning til at fremhæve i disse mine spredte ”erindringer” om min ven Sherlock Holmes, blev de anfald af akut lidenskabelig energi – en formelig ”besættelse” – der gjorde ham det muligt at udføre de uforlignelige bedrifter, hans navn er knyttet til, regelmæssigt efterfulgt af og afreageret gennem perioder af komplet sløvhed, hvorunder han lå, så lang han var, på sofaen uden af foretage sig det Gud lader skabe og uden at røbe interesse for noget som helst andet end sin violin og sine bøger, ja, næsten uden at røre sig af pletten – bortset fra de korte ture fra chaiselonguen til spisebordet.”
Der er her tale om én lang sætning, og jeg vil helt overlade til mine ærede læsere at undersøge, om mine betingelser for brug af semikolon er opfyldte. Jeg vil mene, at vi her er i kompetente og trygge hænder.
Mam kan sige, at man ofte ser det fænomen, at man i en indledende sætning ser en idé introduceret og præsenteret, efterfulgt af et semikolon, hvorefter sætningen efter semikolon uddyber og konkretiserer budskabet. Der kan meget vel være tale om, at sætningen efter semikolon betjener sig af et ganske andet begrebsapparatur end sætningen før semikolon, idet der kan være stor forskel på at se på idéen på et overordnet niveau, og så på det konkrete niveau.
Da jeg gik i skole (77-87), mener jeg vi lærte, ikke at bruge komma før “og”, men derimod semikolon før “og”. Den dag idag, bruger jeg altid semikolon før “og”. Er jeg forkert på den? Husker jeg forkert?
Hej Henrik. Tak for din kommentar. Jeg er lidt usikker, hvad du mener. Mener du, at du bruger semikolon før alle og’er? Eller kun i specifikke sammenhænge? Kan du komme med nogle eksempler? Hilsen Gitte