Var det Napoleons spanske lejesoldater, som ved et uheld brændte Koldinghus ned, der førte til, at spaniol/spanioler har fået negativ klang på dansk? Billedet er fra illustration til filmen Spaniolerne i Danmark. En fortælling, 2014, der er produceret til spanskundervisning. Copyright Tengberg Media.

Det lyder eksotisk og ligger tæt på spansk español og fransk espagnol. Så er der overhovedet noget galt med spaniol eller spanioler? Jo, det opfattes af mange som en nedsættende betegnelse.

I stedet bør man bruge ordet spanier, som har samme betydning. Men hvorfor?

Fra neutralt til negativt ladet ord

Ord og udtryk får ofte mislyd af noget negativt, når de gentagne gange anvendes i sammenhænge, der håner eller spotter det, som ordet refererer til.

Vi kender det fra fx fremmedarbejder, neger og mongol, der alle begyndte deres liv i sproget som overvejende neutrale betegnelser, og som alle med tiden fik så negativ en klang, at mange mente, de ikke længere kunne bruge ordene uden at medvirke til at nedgøre de pågældende befolkningsgrupper.

Betegnelserne lød provokerende i sig selv.

Politisk korrekte eufemismer

I stedet opfandt man nye ord, omskrivninger, eufemismer, som ikke var negativt belastede, bl.a. indvandrer, nydansker, sort, afro-, person med Downs syndrom osv.

Omskrivningerne blev vildt debatteret, især i 1990’erne, og mange mente, at det var omsonst og et udtryk for overdreven politisk korrekthed.

Aben flytter med

Det kan dog virke. Person med Downs (syndrom) har ikke samme negative klang som mongol.

Men ofte flytter “konnotationerne” med over i det nye ord, dvs. de associationer og den værdiladning, som ordet har ud over sin grundbetydning, og så er man lige vidt. Det kan indimellem få meget spøjse sproglige konsekvenser:

Tosproget

Tag et ord som tosproget. Det ligger ikke lige for, at det skulle blive negativt ladet i et samfund som vores, hvor sproglig kunnen er en ubestridt fordel.

Men i bestræbelserne på at skabe en mere positiv tone i debatten om indvandrerbørnenes sproglige udfordringer i skolerne og forsøge at få fokus på børnenes dobbeltsprogethed som en styrke snarere end en byrde for det danske samfund har man i stedet skabt et sprogligt misfoster.

I dag refererer tosproget ikke længere kun til en person, der taler to sprog, men leder i stedet ofte tankerne hen på svært integrerbare indvandrerbørn i de danske folkeskoler.

Hvordan blev spaniol/spanioler racistisk?

Men hvad så med spaniol/spanioler? Mange sprogbrugeres fornemmelse er, at ordene er negativt ladede, og redaktionen bag Den Danske Ordbog er af nogenlunde samme mening.

Her står der, at spaniol er et ældre udtryk og at det betragtes som lavsocialt at bruge det i betydningen “spanier”.

Men hvorfor? Er ordene blevet belastet i bestemte sammenhænge, siden mange i dag opfatter dem som negativt ladede?

Det er der faktisk ikke noget, der tyder på. I det gamle opslagsværk Ordbog over det Danske Sprog (bind 21, 1943) kan man læse, at spaniol dengang blev betragtet som dialekt, og at det dels blev brugt om spanske jøder, der i slutningen af middelalderen blev fordrevet til bl.a. Tyrkiet og Ungarn, dels om de spanske tropper, der opholdt sig i Danmark i 1808.

Godt nok brændte de spanske tropper Koldinghus ned ved et uheld, men det har næppe været udslagsgivende for, at vi i dag pludselig skulle betragte det som en hånende betegnelse for det spanske folk.

LÆS OGSÅ  Spot fejlene: “En kilomet”, “bedstemor boller”,
“Hussein’s Frisørsalon”

Hvad synes du?

Fakta er,  at spaniol/spanioler i løbet af de de sidste 30-40 år er kommet i kategorien nedsættende betegnelser, og at vi ikke helt ved hvorfor.

Hvad siger din sproglige fornemmelse? Siger du selv spaniol/spanioler?  Eller har du en forklaring på, hvad der har forårsaget skiftet fra neutralt til negativt ladet ord?