Behøve bruges forskelligt:
Du behøver ikke komme.
Det behøver ikke være kedeligt.
eller
Du behøves ikke komme.
Det behøves ikke være kedeligt.
De fleste skuler nok misbilligende til formen med -s, men den er meget udbredt og står i Den Danske Ordbog under behøve – dog med det forbehold, at “denne konstruktion regnes af mange for ukorrekt”.
Behøves er passiv
Problemet med sætningerne med behøves ovenfor er, at udsagnsordet, verbet, står i passiv i en sætning, der normalt kræver aktiv form. Se forskellen:
Du behøver = “Du har brug for” (aktiv form)
Du behøves = “Der er brug for dig” (passiv form)
Med udgangspunkt i det skal de indledende sætningseksempler være Du behøver ikke komme og Det behøver ikke være kedeligt.
Dagligdags sprog
I uformelt sprog hører man dog ofte formen med -s. Men hvorfor bruger mange af os den, når det er den aktive, der er den rigtige?
Nok fordi ordet i aktiv og passiv form ligger tæt på hinanden betydningsmæssigt, og at de ligner hinanden så meget, at det er let at komme til at bytte rundt på dem.
Og man kan også nærmest sige, at der er tradition for den uautoriserede s-form:
Behøves i litteraturen
Hvis man slår op i den gamle (helt enestående historiske kilde til det danske sprog, som ligger elektronisk og helt gratis her) Ordbog over det danske Sprog, kan man læse, at Aage Hansen i 1967 skrev i Moderne Dansk: “Barnesprog og dialektfarvet sprog har flere tilfælde af s-form med aktiv funktion”, og han giver eksemplet: “Den steg behøves ikke komme i isskabet”.
Og at det var udbredt endnu tidligere, vidner et citat af Hans Poulsen fra 1936 om: “Det behøvs han sgu’tt at være ked af”.
LÆS OGSÅ: Hvor god er du til at stave? Tjek dig selv i quizzen her (NB! den er svær).
Det er en fejl
Uanset hvad skal man nok være en noget alternativ dansklærer eller korrekturlæser for at lade en passivform som Du behøves ikke komme eller Det behøves ikke være kedeligt passere.
Den litterære historie til trods er der rigtigt gode argumenter for at betragte det som en fejl.