Kort tillægsform: Skal det skrives med -t eller -ede/-te? Langt de fleste, også trænede sprogbrugere, er i tvivl.

Kort tillægsform

Det drejer sig om verbernes korte tillægsform (også kaldet datids tillægsform eller præteritum participium), f.eks. lejet, kørt, slidt.

Når disse former lægger sig til et substantiv, fungerer de og bøjes ligesom et adjektiv, f.eks. det lejede kostume, de kørte kilometer og et par slidte sko.

Denne brug af den korte tillægsform volder os dog ingen problemer. Det bliver først vanskeligt, når den kommer efter være (er, var) og blive, og når den lægger sig til et ord i flertal, f.eks. bordene var malet/malede.

Proces eller tilstand

Man kan komme rigtigt lang med denne tommelfingerregel:

Hvis tillægsformen betegner en proces, skal den ikke bøjes.

I eksemplet med bordene betyder det, at hvis der er fokus på det, at bordene har været igennem den proces, at de er blevet malet, så skal du skrive: Bordene er malet.

Hvis tillægsformen betegner en egenskab eller en tilstand, bøjes den ligesom et almindeligt adjektiv.

I eksemplet med bordene betyder det, at hvis der er fokus på det, at bordene er i den tilstand eller har den egenskab, at de er malede (og ikke fx står rå eller er lakerede), så skal du skrive: Bordene er malede.

HVOR GOD ER DU TIL AT STAVE? Tag stavequizzen her.

Er sømmene brugt eller brugte?

I Rigtigt dansk (1988) kommer sprogforsker og professor i dansk Erik Hansen med endnu flere illustrative eksempler:

Sømmene er brugt betyder, at alle sømmene er brugt op, mens sømmene er brugte betyder, at sømmene har den egenskab, at de har været anvendt før.

Hans bukser er lappet betyder, at nu er bukserne færdige med at blive lappet, mens hans bukser var lappede beskriver buksernes tilstand som lappede i modsætning til det at være f.eks. uden lapper.

I faste forbindelser fraviges reglen

Men i mere faste forbindelser er det meget almindeligt at holde fast i den ubøjede form, fx irriteret/frustreret over, beregnet til, indstillet på, og da det indimellem bliver til en skønssag (hvornår kan en forbindelse betragtes som fast nok?), bliver det yderst vanskeligt at ramme rigtigt hver gang.

Se flere eksempler på sproget.dk.

Tendensen går mod malet, brugt og lappet

Erik Hansen fortæller desuden i Rigtigt dansk, at man tidligere altid bøjede de korte tillægsformer som adjektiver, uanset om de betegnede en proces eller en tilstand, men at de ubøjede former begyndte at dukke op for godt 400 år siden, formentlig for at kunne angive nuancer i betydningen.

I dag ser det ud til, at den ubøjede form bliver mere og mere almindelig, uanset om ordet beskriver en proces eller en tilstand. Det er derfor muligt, at det med tiden bliver tilladt at skrive bordene er malet, sømmene er brugt og bukserne er lappet i alle tilfælde, men indtil videre må man stadig forvente at få røde streger i danskstilen, hvis man helt undlader at skelne.