Tekstproduktion

Tekstforfatter

“Arrrgh, hvordan fan… skal jeg få tid til at opdatere hjemmesiden og få skrevet det ugentlige nyhedsbrev? Og hvad med de produktbeskrivelser, der ikke er blevet lagt ind endnu? 

Står du indimellem i en lignende situation, er du kommet til rette sted.Ud over at hjælpe dig med at få arbejdet gjort får du med mig en tekstforfatter med stærke sproglige kompetencer, der leverer en gennemarbejdet og engagerende tekst skrevet specifikt til din kundegruppe.

Og din tekst er selvfølgelig også korrekturlæst, når du modtager den.

Uanset om du skal have skrevet et nyhedsbrev, fyldt noget på hjemmesiden, promoveret dine produkter eller ydelser, have udarbejdet en advertorial, eller du godt kunne tænke dig at komme i gang med regelmæssige blogindlæg el.lign., kan jeg hjælpe dig.

Jeg har mange års erfaring med at skrive og tilrettelægge indhold, og når jeg skriver på vegne af dig og din virksomhed, er mit udgangspunkt, at det ikke bare skal være perfekt sprog, det skal også skabe værdi for dig.

Det betyder, at jeg bruger tid på at finde ud af, hvad dit mål med teksten er, hvordan jeg bedst tilpasser sprog, tone og stil til din specifikke målgruppe, så teksterne får den ønskede effekt, fx mere trafik på din hjemmeside eller et nyhedsbrev, der bliver læst af flere.

Ingen køber noget fra nogen, de ikke har tillid til. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på, hvilke ord du og din virksomhed sender ud i verden. Dine tekster tjener dig og din virksomhed – og din omsætning – bedst, hvis de er relevante,  personlige, tillidsskabende og i øjenhøjde med læseren.

I samarbejde med dig kan jeg løfte dine tekster, så de både formidler det konkrete, har værdi for læseren og brander dig og din virksomhed som troværdig og tillidsvækkende.

Ring eller skriv, så får vi en snak om, hvordan jeg kan hjælpe din virksomhed til mere succes ved at levere kvalitetsindhold, dine kunder sætter pris på.

Med venlig hilsen

Gitte Hou Olsen

“Sig ikke, at månen skinner; vis mig dens skin i et glasskår.”

Anton Tjekhov (1860-1904), russisk forfatter

“‘Inspiration’ er et ord, der bliver brugt af dem, der ikke rigtig får lavet noget. Jeg går ind på mit kontor hver dag og arbejder. Om jeg føler mig inspireret eller ej, det er ikke relevant.”

Nick Cave (f. 1957), australskbritisk rockmusiker og sanger

“Gør din kunde til helten i dine historier.”

Ann Handley (f. 1963), digital marketing-ekspert og forfatter

I gode tekster smelter ord og budskab sammen

Vil du have besked, når der er nyt på bloggen?