Mindre end eller lig med ti

Hovedreglen er, at hvis tallet er mindre end eller lig med ti, så skal du skrive med bogstaver, fx Jeg holder ferie de næste otte dage.

Større end ti

Hvis tallet er større end ti, skrives med tal, fx Jeg holder ferie i 14 dage.

Konsekvens

Det kan dog se lidt underligt ud, hvis man i samme tekst skriver nogle tal med bogstaver og andre med tal, og så fungerer det bedre at lade  hensynet til konsekvensen veje tungere end hovedreglen, fx Han er 14 år og 2 måneder gammel eller Han er fjorten år og to måneder gammel.

Det betragtes altså ikke som en fejl, hvis man ikke følger hovedreglen. Hovedreglen fortæller blot, hvad de fleste af os foretrækker.

Præcist og læservenligt

I nogle tilfælde kan det desuden virke mere præcist at bruge tal, fx er det nemmere hurtigt at afkode tegnene 7 % end syv %, og det samme gælder datoer og årstal med tal i modsætning til med bogstaver som i eksemplet øverst.

Men det ene er stadigvæk ikke mere rigtigt end det andet.

 

SE VIDEOEN: Stort eller lille efter kolon?